![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0117.jpg)
Asserbo-lejren
over de sidste tre års udvikling inden for ungdomsarbejdsløshedsbe
kæmpelsen, konstaterede han, at det af Arbejdsløshedsfonden støttede
undervisningsarbejde under de givne vilkår sikkert havde nået sit
maksimum, dvs. et elevantal på
5000
i 1934 -35. Som uddannelses
tilbud betragtet sattes grænsen af elevmaterialets motivation. Pressede
man på den del af de unge ledige, der ikke besad de nødvendige per
sonlige forudsætninger, ville undervisningslokalet let blive omdannet
til »en slags varmestue for deltagerne og et samlingssted for udbre
delse af lediggangens nedbrydende psykose.«52 I mangfoldige tilfælde
ville det derfor kun være muligt at opretholde »de sjælelige og legem
lige arbejdsforudsætninger gennem manuelt arbejde.«
Efter Stockholms beregninger havde også ungdomsarbejdsløsheds
lovens udnyttelsesgrad toppet i nævnte finansår, hvor
233.000
»be
skæftigelsesdage« svarede til ca.
1900
mand i
4
måneder. Resultatets
magerhed kunne ikke blot tillægges den faldende arbejdsløshed, men
tillige loven af
15.
december
1934
om mellemkommunal refusion for
visse arbejdsløshedsudgifter. Efter denne lov kunne kommunerne på
en administrativt bekvem måde iværksætte mindre betydelige arbej
der for langtidsledige i alle aldre. Ganske vist var refusionsbeløbet
mindre end efter ungdomsarbejdsløshedsloven, men det var proble
merne med indkvartering, lærerkræfter o. s. v. også. Poul Stockholm
var ikke i tvivl om, at lovgivningsmagtens tillid til, at kommunerne
skulle og ville tage et væsentligt initiativ, stort set var slået fejl. Dog
påpegede han, at den del af »beskæftigelsesdagene«, der var foregået
i regulære lejre, i modsætning til de mere løst organiserede foranstalt
ninger, fra slutningen af
1935
viste fremgang, nemlig fra godt
4000
til godt
6000
dage i marts
1936.
Den oprindelige idés bæredygtighed
syntes der altså ikke at være noget i vejen med.
Asserbo-lejren
Og med Poul Stockholms vurdering in mente kan vi vende tilbage til
udgangspunktet: Asserbo-lejren.
Mens det af det foregående overblik over lovgivningen 19 3 3 -3 5 vil
være fremgået, at der var tale om en yderst moderat succes, gengiver
de efterfølgende uddrag af ugeberetningerne fra Asserbo et mere po
sitivt billede.53 De to forhold strider i og for sig ikke mod hinanden.
Som flere gange anført følte en meget stor del af de unge, at foran” 9