117 / 203
Asserbo-lejren
så på et tidspunkt, hvor loven var så godt som færdigskrevet, diskute
redes ungdomsledigheden indgående. Den udsendte resolution var så
diplomatisk udformet, at lovinitiativet rostes, mens indholdet reelt for
kastedes.48 Indledningsvis havde det været under overvejelse ikke at
støtte eller medvirke til forslag, der ikke sigtede mod arbejdsløshedens
direkte afskaffelse. Bestyrelsen havde imidlertid fundet det mere op
portunt at påpege, at det økonomiske og »sjælelige pres, som følelsen
af at være uanvendelig og udelukket fra retten til arbejde« påførte de
unge, og som let kastede dem i armene på reaktionære eller skinradi
kale bevægelser, under de øjeblikkelige forhold kun kunne løses ad
følgende veje: i. En effektiv arbejdstidsnedsættelse. 2. Forhøjelse af
den skolepligtige alder. 3. Iværksættelse af omfattende offentlige ar
bejder. 4. Skabelse af mulighed for erhvervelse af jord til ledige unge
på landet. Endelig fremhævedes generelt betydningen af et forbud
mod overarbejde samt problemet med dobbeltbeskæftigelse. Som prak
tiske hjælpeforanstaltninger - og i overensstemmelse med Prag-kon-
gressens vedtagelse fra oktober 1932 (jfr. ovenfor s. 92) - fremhol-
tes: 1. Sikring af lovmæssig understøttelse. 2. Befordring af ungdoms
skolen og udvidelse af videreuddannelsesmulighederne. 3. Oprettelse
af værksteder for de unge, der ikke kunne finde læreplads. 4. Beskæf
tigelse af udlærte et år efter endt læretid. 5. Oprettelse af hjem, hvor
man kunne spise, beskæftiges hensigtsmæssigt og drive sport. 6. Kol
lektiv selvhjælp. Som udvidelse af pkt. 2. henvistes til en bedre udnyt
telse af bestående skoler, først og fremmest i sommermånederne, hvor
Arbejdsløshedsfonden som omtalt ikke ydede tilskud. Den frivillige
arbejdstjeneste efter tysk mønster anså man for at være en ufarbar
vej at betræde: »For det første viser erfaringerne andetsteds fra, at
det er et i forhold til det samlede arbejdsløshedstal ringe antal arbej
dere, der bliver beskæftigede ved den frivillige arbejdstjeneste, for det
andet kan derved den almindelige levestandard for arbejderklassen
blive udsat for svære forringelser, og for det tredje viser erfaringerne,
at den frivillige arbejdstjeneste i vide kredse betragtes som den første
etape på vejen mod den tvungne arbejdstjeneste, arbejdstjenesteplig-
ten.«49 At D.s.U. havde været repræsenteret under Arbejdsløshedsrå
dets forhandlinger, gjorde det ikke lettere at »sælge« loven til med
lemmerne, hvoraf 37 % eller ca. 7.500 var i alderen 18-22 år.50 En
hovedbestyrelsesresolution fra påsken 1936 indskrænker sig da også til
" 7