22 / 203
på det tidspunkt 54 år og benævner sig slagter. Hans 20-årige ugifte
datter Maren boede hos ham og har formodentlig holdt hus for sin
fader. Til husstanden hørte endvidere en ugift tjenestepige og en 25-
årig læredreng. Kyse havde boet i Springgade siden foråret 1785, og
han havde lejet følgende lokaler: en sal og et sovekammer i baghuset,
en sal i sidehuset med to kamre, loftet over sidehuset til furage og ne-
derst i sidehuset lokaler til et slagtehus. Han disponerede desuden
over et vognskur, to stalde og en jordkælder. Den årlige husleje var
100 rdl.35
Kyse døde 23. april 1789 på sin bopæl i Springgade 1 1 . Da skifte
retten på dødsdagen indfandt sig, var .hans to børn til stede, nemlig
datteren Maren og en ældre broder ved navn Daniel Danielsen Kyse.
Det var ved denne lejlighed, at det oplystes, at den afdødes hustru
igennem flere år havde haft ophold på St. Hans hospital. Den arme
kone var åbenbart blevet sindssyg som følge af den hårde skæbne, der
havde ramt hendes mand. Til stede var desuden en tjenestepige, en
gårdskarl og en slagtersvend. Af indholdet af bopakken fremgår, at
Kyse lige til sin død havde ernæret sig som slagter.30 Der meldte sig
flere kreditorer, der havde solgt ham kreaturer m. m. Boets aktiver
blev opgjort til 248 rdl. og udgifterne til 174. Der var således ikke me
get at arve efter slagtermesteren. Forskellige dokumenter tyder på, at
han i sine sidste år havde haft økonomiske vanskeligheder. Han var
ofte i restance med huslejen, og værten havde af og til modtaget kød
i stedet for penge. Han havde også stiftet lån forskellige steder. Kort
før sin død lånte han således 100 rdl. af hr. Bertil Mosin, og den
kendte københavnske tømmermester A. Kirkerup havde kautioneret
og måtte følgelig nu udbetale det lånte beløb til Mosin.
Datteren Maren Kyse døde som ugift 2 1. marts 1793 og efterlod
sig ikke meget.37 Broderen Daniel Danielsen Kyse kalder sig ved denne
lejlighed slagter. Han er altså gået i faderens fodspor. Han anmodede
om at få boets aktiver udleveret som erstatning for afholdte begravel
sesomkostninger, men forstander C. Matsen ved St. Hans hospital pro
testerede herimod i en skrivelse til skifteretten af 19. november 1793.
Under henvisning til frd. af 5. december 1749 gjorde han krav på en
del af arven, da fru Kyse stadig havde ophold på hospitalet.
Også jomfru Holgersens senere skæbne kan forfølges. Efter at hen
des gode ven birkeskriver A. Terkelsen var død i 1793, tog hun påny
Harald Jørgensen
22