19 / 203
Retssagen mod slagtermester Daniel Kyse
jede sig om et andet stk. lærred. Efter senere at være blevet præsente
ret for det stk. lærred, sagen drejede sig om, indrømmede han, at det
havde dlhørt den afdøde, men var bestemt til hans datters brudeud
styr. Retten fandt at måtte følge Kyses påstand, men han skulle også
med hensyn til lærredet aflægge ed.
Punkt 4 omhandlede en sølvsukkerbøsse, en sølvpotageske og 4 sølv-
spiseskeer. Om disse effekter hævdede Kyse, at han fra tid til anden
havde fået dem foræret. Et par af hans vidner bekræftede, at de hav
de været i brug, når fru Snedsted var inviteret ned til Kyses, medens
modpartens vidner påstod, at Kyse i så fald måtte have lånt dem, da
de havde set de pågældende sølvgenstande i den afdødes varetægt.
Også med hensyn til dette punkt krævede retten, at der skulle aflæg
ges ed.
Endelig var der punkt 5-6, der drejede sig om 4 par hvidskaftede
knive og et natskrin uden bækken. Med hensyn til disse genstande
havde Kyse indrømmet, at de tilhørte boet. Man havde lånt dem, og
da registreringen fandt sted, havde man glemt at gøre opmærksom på
dem. Retten fastslog, at disse genstande skulle udleveres boet.
Der var endnu en række anklagepunkter, som retten måtte tage
stilling til, men som man ikke tillagde større betydning. Nogle vidner
havde set en sølvthepotte hos afdøde. Den fandtes ikke ved registre
ringen, men heller ikke i Kyses besiddelse. Andre vidner hævdede, at
de havde set en kobberkeddel i afdødes køkken kort før hende død,
men den var ligeledes borte. Kyse skulle også have fjernet en lænestol
og muligvis ombyttet noget tintøj, og endelig var der tale om en the-
maskine. Nogle vidner havde ligeledes set, at der kort efter dødsfaldet
var bragt forskellige ting ud af ejendommen i St. Pedersstræde. Retten
skønnede dog ikke, at man kunne bruge disse udsagn mod Kyse.
Derimod fandt dommerne det rimeligt som afslutning på præmis
serne at udtale, at meget tydede på, at den afdøde havde haft megen
godhed tilovers for Kyse, og at hans optræden umiddelbart efter døds
faldet talte i hans favør.30 Man konkluderede herefter, at Kyse måtte
frikendes for den rejste tiltale og også frikendes for at betale proces
sens og arrestationens omkostninger. Han skulle udlevere boet de un
der punkt 1 og 5-6 nævnte effekter, men han kunne beholde de un
der punkt 2-4 omtalte, såfremt han med sin ed ville bekræfte, at han
havde modtaget dem som gave. Assessor Stabel var ikke helt enig med
2*
*9