7 / 203
Retssagen mod slagtermester Daniel Kyse
1771-77
En velmeriteret københavnsk borgers ubehagelige
konfrontation med domsmyndighederne
A f Harald Jørgensen
Retssagen mod slagterlavets oldermand Daniel Kyse er først og frem
mest et afskrækkende eksempel på, hvor langsommeligt retssystemet
kunne virke på Christian V I I ’s tid. Sagens realitet —en bitter arvestrid
- har ingen større almen interesse, men til gengæld dens forløb. Hertil
må føjes, at Kyse-sagen og behandlingen af en af de anklagede gav
anledning til, at Christian V II, tilskyndet af kabinetsminister J. F.
Struensee, dekreterede, at det for fremtiden skulle være forbudt at an
vende alle former for tortur med det formål at fremtvinge en tilståelse.
Sagen tog sin begyndelse i sommeren 17 71 og blev først bragt til af
slutning ved hof- og stadsrettens dom 2. juni 1777. I henved 6 år måtte
Kyse - som hovedanklaget - affinde sig med at sidde som arrestant i
Stokhusets fangekælder. Da han endelig slap ud efter afsagt frifindel
sesdom, var han en ruineret mand i økonomisk henseende, og han
havde ingen mulighed for at rejse krav om erstatning for det lange
fængselsophold.
Daniel Kyse var født i Malmø 20. marts 1732. Hans fader var to
baksspinder Daniel Danielsson, og hans moder hed Catarina Brund-
skog. Han blev døbt i St. Petri kirke i Malmø og fik i dåben navnene
Daniel Pauli.1 Da drengen var 5P2 år gammel, tog moderen ham med
til København, hvor hun skulle overvære en datters bryllup. Der er
formodentlig tale om den person, der i et forhør 1 1 . marts 1775 om
tales som gift med maler Hans Petersen i Helsingørsgade. Det siges
her, at hun for længst er død.2
I København boede en broder til tobaksspinderen, nemlig slagter
mester Poul Kyse. Han var gift med Kirstine eller Kirsten Madsdatter
Langholm, om hvis herkomst intet er oplyst. Der var ingen børn i æg
teskabet, og hjemmet var ret velstående. Poul Kyse overtalte sin svi
gerinde til at lade drengen blive i hans hjem. På et vist tidspunkt kræ
7