hun formulerede utallige spørgsmål, som skulle stilles både de ankla
gede og de indkaldte vidner. Hun foranledigede også en langvarig
vidneafhøring i Hillerød for at få oplyst Kirsten Snedsteds økonomi
ske forhold ved opholdet i denne by. Under alle forhørene nægtede
både Anne Pedersdatter og Kyse konsekvent, at de havde begået no
get ulovligt. Også i august og september afholdtes en række forhør, og
Stub koncentrerede sine anstrengelser om at få Anne Pedersdatter til
at tilstå noget mere. Til slut bestemte han sig for at lade pigen piske.
Et af kommissionsmedlemmerne protesterede herimod, og Stub veg i
første omgang tilbage. Dagen efter lod han imidlertid pigen føre op i
forhørslokalet, binde til pælen og underkastede hende 30 slag af en
tyrepisk. Imod alle regler blev piskningen udført af en af arrestan
terne, men der kom ingen tilståelse frem.15 Stub beordrede nogle uger
senere, at pigen skulle piskes påny. Hun fik nu 45 slag med tyrepisken,
og dennegang var det justitssergenten, der udførte den beordrede pisk-
ning, idet han forud havde gjort Stub opmærksom på, at det var hans
embede at forrette denne handling.16 Allerede efter den første pisk-
ning havde borgerkaptajn Holst som medlem af kommissionen indgi
vet en direkte klage til kongen, hvilket resulterede i en kgl. resolution,
hvori det blev fastslået, at enhver form for den såkaldte pinlige og
skarpe eksamination skulle ophøre. Samtidig pålagdes det kancelliet
at fremme en nyordning af inkvisitionskommissionens fremtidige orga
nisation og virkemåde.
Endnu i oktober og november behandlede inkvisitionskommissionen
den foreliggende sag i flere møder, men 1 1 . november 1 77 1 indtraf en
længere pause, sandsynligvis fremkaldt af de overvejelser som på dette
tidspunkt foregik om inkvisitionskommissionens fremtid. Den hård
hændede behandling af Anne Pedersdatter kunne ikke bevares som en
hemmelighed, og magistraten foranledigede, at 3 læger blev sendt til
Stokhuset for at underkaste pigen en undersøgelse. Deres erklæring
findes blandt sagens akter og synes at tyde på, at pigen havde lidt al
vorlig legemlig overlast. Mathias Stub rasede over, at uvedkommende
havde fået adgang til Stokhusarresten.
30. december 1 771 udkom en ny forordning, der nærmere regule
rede inkvisitionskommissionens virksomhed.17 For fremtiden blev den
en afdeling under hof- og stadsretten, ledet af en hof- og stadsretsasses
sor, men stadig med bistand af et antal unge officerer fra Københavns
Harald Jørgensen
12