Previous Page  13 / 203 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 13 / 203 Next Page
Page Background

Retssagen mod slagtermester Daniel Kyse

garnison. Den skulle fortsat foretage undersøgelser i forekommende

tyveri- og hælerisager, men for fremtiden kunne privatpersoner, såle­

des som i Kyse-sagen, ikke foranledige, at kommissionen tog affære.

Sag kunne kun indbringes for kommissionen, når der var sket anmel­

delse til den anklagedes rette værneting, og dette havde foretaget en

første undersøgelse og dekreteret arrest. Herfra skulle der så indgå an­

modning til hof- og stadsretten om eventuelt at lade sagen undersøge

ved kommissionen. Enhver form for tortur var udelukket. Som be­

kendt genindførtes anvendelse af det pinlige forhør ved kgl. resolu­

tion af 15. oktober 1772. Slagtermester Kyse blev dog aldrig under­

kastet tortur. Det vovede man åbenbart ikke.

En direkte følge af nyordningen var, at Mathias Stub blev afske­

diget og afløst af overauditør H. A. Pitzler, der udnævntes til hof- og

stadsretsassessor fra 1. februar 1772. Det blev således ham, der kom

til at afslutte sagen mod Anne Pedersdatter og Kyse.

2. marts 1772 afholdtes påny en række forhør i sagen, og atter ud­

foldede jomfru Holgersen stor energi for at fremskaffe vidner og for­

mulere spørgsmål. Hun veg ikke tilbage for at indgive bitre klager

over den lemfældighed, hvormed kommissionen behandlede de ankla­

gede, og hun var yderst irriteret over de friheder, man tilstod Kyse.

Hans celle stod åben, således at han frit kunne bevæge sig rundt på

Stokhusets område og bl. a. tale med Anne Pedersdatter, og han fik

ovenikøbet lov til under ledsagelse af arrestforvareren at gå tur på den

nærliggende Østervold og i Kongens have. Han kunne faktisk tale,

med hvem han ønskede, og hermed besværliggøre forhørene, hæv­

dede hun.18 Det bør nok i denne sammenhæng bemærkes, at efter da­

tidens procesregler havde ingen af de anklagede mulighed for at støtte

sig til juridisk medhjælp under den igangværende undersøgelse. I pe­

rioden marts-september afholdtes over 30 forhør, og man anmodede

ligeledes retsmyndighederne i Hillerød, Esrom og Sorø om at indkalde

og afhøre vidner. Ekstrakten over alle disse forhør fylder ikke mindre

end 104 håndskrevne foliosider, og hertil knytter sig et betydeligt an­

tal bilag.

I løbet af sommeren 1772 begyndte kommissionen at tabe tålmo­

digheden, og i et kommissionsmøde 20. august betydede man jomfru

Holgersen, at man ønskede sagen afsluttet og indsendt til hof- og

stadsretten.19 Kyse burde ikke sidde længere i arrest, end sagen kræ­

13