9 / 203
Retssagen mod slagtermester Daniel Kyse
Han var jævnaldrende med jomfru Holgersen, født omkring 1728. I
foråret 1 771 udnævntes han til underkancellist i danske kancelli, to år
senere blev han skriver ved Københavns amts rytterdistrikts birk, og
samme år tog han juridisk eksamen. De har været nære bekendte,
men de giftede sig aldrig. Hun virkede senere som hans husholderske,
og i 1790 oprettede de et gensidigt testamente. Året efter døde An
dreas Terkelsen, og jomfru Holgersen flyttede tilbage til København.
Ved den skiftesamling, der fandt sted 19. februar 1 771 , var de fle
ste af fru Snedsteds arvinger repræsenteret, og man foretog registre
ring af boets ejendele. Allerede i dette møde fremkom der formodnin
ger om, at Anne Pedersdatter måtte have tilegnet sig forskellige af den
afdødes ejendele, men hun nægtede alt. I senere skifteretsmøder (14.
og 25. marts) måtte hun dog gå til bekendelse og tilstå, at hun havde
tilegnet sig enkelte klædningsstykker, et par sølv skospænder, en rok
og en garnvinde. Også nevøen Daniel Kyse kom under mistanke. Han
havde ganske vist i skifteretsmødet 19. februar gjort opmærksom på,
at han havde en obligation på 400 rdl., som pastor Jørgen Gad i Vej
by havde udstedt til enkepastorinde Snedsted, men arvingerne var
skeptiske, når han erklærede, at hans faster havde overdraget ham
denne obligation, for at han kunne bestride udgifterne ved hendes be
gravelse. Det blev hurtigt den almindelige opfattelse blandt arvin
gerne, at Kyse og hans kone, assisteret af Anne Pedersdatter, havde
tilvendt sig adskillige af boets ejendele.
I første omgang koncentrerede man sine anklager omkring Anne
Pedersdatter, og 8. maj 1 771 henvendte arvingerne sig til Københavns
kommandant for at få hans tilladelse til at lade inkvisitionskommis
sionen behandle anklagen. Da obersten svarede positivt, anmodede ar
vingerne ved kancellist Terkelsen 28. maj 1 771 kommissionens davæ
rende leder auditør Mathias Stub om at indlede en undersøgelse mod
Anne Pedersdatter. 3 1. maj 17 71 blev hun afhentet og indsat i Stok
husarresten.
Inkvisitionskommissionen var oprettet i 1686 som et undersøgelses
kammer i straffesager, navnlig tyveri- og hælerisager.10 Det var nær
mest en militær institution, men man tog sig også af sigtelser mod ci
vile. Desuden havde den praksis udviklet sig, at almindelige borgere
kunne anmode kommissionen om at foretage undersøgelser, når man
havde mistanke om, at der forelå en berigelsesforbrydelse. Angiveren