8 / 203
Harald Jørgensen
vede faderen ham hjem til Malmø, men han vendte på ny tilbage til
farbroderen, og han tilbragte resten af sin barndom og ungdom i far-
broderens hus.3 Man kan formode, at han også her er blevet udlært
som slagter, og han tog farbroderens navn Kyse. Han etablerede egen
forretning, giftede sig med Anne Katrine Kyse og fik i hvert fald to
børn, nemlig en søn der gik i faderens fodspor, Daniel Danielssen Kyse,
og datteren Maren, født omkring 1767. 13. juni 1768 købte han går
den nr. 1 28- 1 29 i St. Pedersstræde af købmand P. A. Mariager, og han
betalte 2.500 rdl. for ejendommen.4 I 1770 blev han for en toårig pe
riode valgt til oldermand for slagterlavet i København.
Da hans farbroder Poul Kyse døde, ægtede hans enke pastor Albert
Holgersen Snedsted til Blistrup sogn i Nordsjælland.5 Pastor Snedsted
var enkemand, og hans første ægteskab var barnløst. Det samme blev
tilfældet med det andet ægteskab. Han døde i 1763, og enken flyttede
i første omgang til Hillerød. Meget tyder på, at hun på det tidspunkt
var ret velhavende. Hun ønskede imidlertid at ende sine dage i hoved
staden, bad nevøen Kyse om at finde en passende lejlighed til hende,
men besluttede sig til at slå sig ned i hans hus i St. Pedersstræde. Her
døde hun 22. januar 1 771 , og hendes bo blev taget under behandling
af provsten i Vor Frue provsti.6Medens hun boede i København, hav
de hun en tjenestepige ved navn Anne Pedersdatter.7 Daniel Kyse og
Anne Pedersdatter blev de hovedanklagede i den retssag, vi her be
skæftiger os med.
Deres anklagere var arvingerne efter fru Snedsted. Det drejede sig
om godt 15 personer, hovedsagelig nevøer og niecer til fru Snedsted.
Der meldte sig imidlertid også to søstre, der var døtre af pastor Sned-
steds broder. Opmærksomheden må i første række koncentreres om
den ene af disse, som kaldes jomfru Elisabeth Magdalena Holgersen
af København. Hun blev arvingernes ordfører, var under hele retssa
gen utrættelig med hensyn til at skaffe vidner frem, der kunne under
bygge anklagerne mod Kyse og Anne Pedersdatter, og hun tilrådede
atter og atter retten at gå frem med den yderste hårdhed overfor arre
stanterne for at få fremtvunget de ønskede tilståelser. Det oplystes un
der sagen, at hun havde styret hus for pastor Snedsted inden hans an
det ægteskab, og hun gav ved flere lejligheder til kende, at hun havde
udmærket kendskab til præstefamiliens økonomiske tilstand.8 I den
første fase af retssagen støttedes hun af kancellist Andreas Terkelsen.9