60 / 90
De mødte ikke frem længere for at hilse paa „Lidelsesfæller
fra strenge Tider“ ; der var opstaaet en umiddelbar Sympati,
som havde afløst den Taknemmelighedsfølelse paa Afstand, der
overvejende prægede Fortidens Mænd. Fra 1875 blev Forstander
Otto Jensen Foreningens Æresmedlem, en Udmærkelse han til
sin Dødsdag følte sig hædret af og som i Aarenes Løb førte
til et Samliv med Foreningen til stor Berigelse for denne.
Den 29. Juni 1880, hvor Det kgl. Opfostringshus flyttede fra
Store Kongensgade til sin nye Bolig paa Kalkbrænderivej, gav
Anledning til en Udfoldelse af
alle Foreningens Virkemidler,
saa Dagen ogsaa blev en Mær
kedag i dens Historie. Man
samledes i Store Kongensgade
tidligt om Morgenen. Førstelærer
V. Fritz, som havde Inspektionen
den Dag, sagde paa Forsam
lingens Vegne i faa og fyndige
Ord Farvel til det gamle, ær
værdige Hjem. En Salme blev
afsunget inedOrkesterledsagelse,
hvorefter Toget med Eleverne
i Spidsen, efterfulgt af Fore
ningens Medlemmer med Fane,
satte sig i Bevægelse. Porten
lukkedes, og et indholdsrigt Af
snit af Opfostringshusets Historie
var dermed afsluttet. Men Marmorpladen over Porten med In
skriptionen „for fattige Drenge“ lod man blive tilbage; den nye
Vaaning, Toget stævnede mod, var rejst til Højnelse af det
menneskelige, og dette lod sig kun daarligt forene med For
tidens Signatur. Ved selve Indvielsesfesten var Foreningen kun
Tilskuer, og Dagens Betydning for den kom væsentlig til at
ligge deri, at Udnævnelsen af Kancelliraad Ole Thorup til Æres
medlem fandt Sted, en Anerkendelse for hans store Gave paa
Kr. 20.000,- ved Hjælp af hvilken det var muliggjort at faa Flyt
ningen til Kalkbrænderivej etableret.
O LE THORUP
5 7