61 / 90
Den 1. April 1881 fejredes der paa Opfostringshuset en Fest
i Anledning af Lærer V. Fritz’s 25 Aars Jubilæum, hvilket blev
mindet i Foreningen ved, at Jubilaren udnævntes til Æresmed
lem, en Udmærkelse, der var Udtryk for de venlige Følelser,
hans mange tidligere Elever nærede for ham, og som hans tro
faste, vennesæle og loyale Sindelag i høj Grad retfærdiggjorde.
Ved hans Fratræden i 1891 efter' 35 Aars Lærergerning paa
Opfostringshuset, blev han fejret af Foreningen med en større
Festlighed; han døde i 1893.
Da de første 10 Aar af Foreningens Levetid var forløbet,
kunde den se tilbage paa en
Tilværelse, der vel ikke frembød
noget særligt glimrende Skue,
men dog ved sit gennemførte
Program bød paa Resultater,
der lovede godt for en fortsat
Trivsel. I de Dage blev der sun
get i Opfostringshusforeningen,
som aldrig siden, og takket være
navnlig
G. B. S o e lb e r g ’s
flit
tige Pen og rige Lune skabtes
der et Sammenhold i den lille
Skare, saa alle hæmmende Van
skeligheder, Begyndelsesaarene
bød paa, lykkeligt besejredes.
Det kammeratlige Samvær, den
Munterhed og hele Hjertelaget,
der prægede Foreningslivet i
de Dage, staar for Eftertiden i et uvisneligt Ry. Og Nutiden,
der har saa svært ved at give sig hen i det umiddelbare og til
at vandre i Flok og Følge, staar lidt fattig i Sammenligning
med, hvad Datiden i nøjsommere Former kunde præstere af
Livfuldhed.
Paa Hjælpsomhedens Omraade var der heller ikke store
Fremskridt at notere. Men afgjort er det, at man fra første
Færd har lagt Vægtpaa atudløse Trangen til at hjælpe gennem
Bestræbelser, rettede mod Tilvejebringelsen af en Bolig for
58