59 / 90
gram, var talmæssigt set ret beskedent; den mønstrede kun et
Medlemsantal paa 70 til 100, og dette sidste Tal overskredes
først i Aaret 1893. Virkemidlerne var derfor, navnlig i de første
Aar, meget beskedne. Det var jo ingenlunde Velhavere, der
færdedes i Foreningen, ja saa smaat var det, at man i Besty
relsens Forhandlingsprotokol for de Tider finder optaget en
Takvotering til et gavmildt Medlem, der havde skænket For
eningen et — Abespil.
Men allerede i 1875, den 29. Juni • - en Dag, der ifølge Lo
vene altid skulde fejres ved en
festlig Sammenkomst — fik For
eningen sin Fane, idet en Dame-
kommité med Fru Conrad Han
sen i Spidsen havde forestaaet
Indsamlingen. Det smukke Dan
nebrogsflag af Silke med For
eningens og Stiftelsens fælles
Symbol i et Midterfelt har siden
været vort Mærke, og har end
Aarene bleget de friske Farver,
har dette kun øget Fanens Værdi,
nu, den vajer over en Skare,
fire Gange saa stor som i hine
Dage. Og efter Faneindvielsen
fulgte et Par Aar senere Ind-
o t t o je n s e n
samlingen og Tilvejebringelsen
af „Forstander Emil Elvius’s
Mindelegat“ stort Kr. 800, som afleveredes til Stiftelsen den
15. Juni 1877 paa 25 Aarsdagen for Elvius’s Ansættelse.
Med hans Død den 26. Marts 1874 begyndte der jo en ny Tid
paa Det kgl. Opfostringshus, og dette kendtes siden tydeligt paa
Tilgangen i Foreningen. Det var en ny Ungdom, forskellig i
sit Syn paa Barndomsskolen fra den, der var førende ved For
eningens Tilbliven. Det var Forstander Otto Jensens friske
Initiativ, der gjorde sig gældende, og hans Arbejde paa at
højne og lutre satte sig hurtigt Spor i, at Ungdommen ander
ledes end i tidligere Dage følte sig knyttet til det gamle Hjem.
56