54 / 90
Datiden i vore Øjne og efter vore Begreber savnede Betingel
serne for at kunne indgyde. Indlæget var rigere paa Hjerte
end paa Perspektiv, og i et øjensynligt inspireret Svar nogle
Dage efter fra en anden Indsender i Flyveposten, henvises der
tørt til Fundatsen foruden at det fremhæves, at Det kgl. Op
fostringshus ikke var noget Vajsenhus, men en Stiftelse med
særligt Formaal, som forudskikkede Tilgang af kvalificerede
Elementer. Der kom som venteligt intet ud af Opraabet, men
som et Vidnesbyrd om, at gamle Opfostringshusdrenge trods
de mindre blide Dage i det gamle Hjem alligevel nærede le
vende Deltagelse for dets Velfærd har det fremdeles Krav paa
Interesse. I 1855 blev der ved Stiftelsens Aarsfest for første
Gang afsunget følgende af C. I. Petersen skrevne Sang:
Vort Barndomshjem!
Hver Gang din F est oprinder,
Da samler sig din Fortids mange Minder,
Og vidne i et højt enstemmigt Kor
Om al den Trøst, den Kærlighed og Varme,
Som her de fandt, du aabned dine Arme,
Vort Barndomshjem!
Fra dig udgik,
Ad Livets mange Veje,
En talrig Flok med Fremtidshaab i E je ;
Og svandt end Haabet stundom lig en Drøm,
Den rige Sæd, som Aanden her blev givet,
Dog mangen Frugt har baaret trindt i Livet
I Tidens Strøm.
Vort Barndomshjem !
Med stærke Baand du binder,
Som brister ej, før Livet selv forsvinder;
Det vidne de, som tidt med kærlig Aand,
Hvem Himlens Gud de blide Dage skænkte,
I sidste Stund paa Barndomshjemmet tænkte
Med gavmild Haand.
Dette Digt, der synges den Dag i Dag ved Stiftelsesfesten,
har ned gennem Tiderne bevaret sin Evne til at gribe enhver,
51