Opfostringshusforening

trængende Paavirkning, men snarere som Følge af kontormæssige Uddan

nelse — ansat hos Herredsfoged Bluhme paa Ramsø-Tune Herreders Kon

tor i Roskilde som Skriverdreng. Som ungt Menneske vandt han snart en

Omgangskreds blandt Latinskolens Disciple, og i Samvær med dem vaktes

hos ham en levende Trang til at erhverve sig flere Kundskaber, Vennernes

Uddannelse var jo med Eksamen artium for Øje, hvorfor Frederik K. satte

sig et lignende Maal. Det lykkedes ham ogsaa ved stor Flid og kraftig

støttet af sine unge Venner at erhverve sig et saa stort Maal af Kund

skaber, at han, efter at være fulgt med Vennerne, da de som Studenter

tog til København, i Aaret 1845 tog Studentereksamen. Efter at have ta

get anden Eksamen, begyndte han at studere Jura. Dette faldt netop sam

men med de store historiske Begivenheder i den sidste Halvdel af Fyr

rene, og Knudsen deltog med Liv og Lyst i Tidens Rørelser, politiske og

aandelige. Da Krigen brød ud, var han blandt de mange, der kastede B ø

ger, greb Geværet og gik til Fanerne for at ofre Liv og Blod for Fædre

landet. Han deltog som Frivillig i den første slesvigsk e Krig, og var en

dygtig Soldat. Hjemkommen fra Krigen tog han i Aaret 1852 den dengang

nylig oprettede slesvigske juridiske Embedseksamen, alt imedens han sam

tidig helligede sig Forfattervirksomheden ved foruden nogle patriotiske

Digte, under Mærket „F. K.“, til forskellige Tidsskrifter, at skrive „Dan

marks Kamp for S lesvig i Aarene 1848, 49 og 50“ i 3 Dele. Han udnævntes

saa til Herredsfoged for Vis og Ugle Herreder under Flensborg Amt, hvil

ket Embede han beklædte, indtil han i Aaret 1856 blev Medlem af Appel

lationsretten i Slesvig. Af denne blev han snart et meget anset Medlem,

havde ofte Sæde i overordentlige Domstole til Undersøgelser af større

Forbrydelser, ved hvilke Lejligheder hans logiske Sans og klare Blik fej

rede ham mange Triumfer.

En kort Tid var han tillige slesvigsk Medlem af Rigsraadets Landsting.

Ved Krigens Udbrud i 1864 udnævntes han til Civilkommissær for Her

tugdømmet Slesvig og fulgte i denne Stilling Arméens Hovedkvarter indtil

Dybbølstillingens Indtagelse. Ved Fredens Slutning blev Knudsen afskediget

fra sit Embede, da han ikke vilde aflægge Ed til den ny Regering.

Han tog saa til København, hvor han udnævntes til Etatsraad. Efter

saaledes at være bleven revet ud af sin Embedsvirksomhed, helligede

Knudsen sig udelukkende literære og journalistiske Sysler. Alt fra 1858—

63 havde han redigeret „Slesvigske Provinsialefterretninger“, og i 1866 af

løste han gamle Etatsraad Nathanson som Redaktør af „Berlingske Ti

dende“, i hvilken Stilling han virkede til sin Død, som indtraf pludselig

under et Ophold i Paris den 15. August 1873. Det var et haardt Slag for

hans Familie og store Vennekreds at erfare den livskraftige Mands Bort

gang, og Sorgen var almindelig. Samtiden gav ham følgende Eftermæle:

Hans mangesidige Kundskaber og Begavelser, hans aabne Øje for Ti

dens aandelige og politiske Rørelser, hans hurtige og sikre Dom i indvik

lede Spørgsmaal, hans levende Sans for Kunst og Literatur og frem for