48 / 90
hos
N.
F. Larsen. Samme Aar kom Henriette Marie Burmann her til Byen,
og i Juli 1843 blev de viede i Set. Petri Kirke.
Aaret efter flyttede de
hen paa Købmagergade Nr. 7, der senere blev Larsens Ejendom, hvor de
boede til deres Død, og hvor Forretningen endnu drives. Deres Æ gte
skabs B egyndelse var ikke glimrende, thi de maatte sætte Bo med et Bord,
en Seng, tre Lagen,to Par Knive og Gafler o. s. v. i Forhold dertil, men
de havde godt Mod og higede fremad.
Naar der er dvælet noget mere udførligt ved Larsens Liv, indtil han
etablerede sig, saa er det fordi hin Tids — saa nær og dog saa fjern —
sociale og merkantile Forhold i høj Grad ere afvigende fra Nutidens. Det
vilde havde været interessant at udvikle Handskemageriets Opkomst, ef-
terat „Randers Handsker“ var gaaet over til Sagaen; men vort lille Blads
Omraade tillader det ikke. Her skal kun mindes det gamle Ord: „Bestemt
Mand staar Lykke for“. Larsen havde Lykken med sig og naaede ved
sin Dygtighed og Energi at arbejde sin Forretning frem til den største i
sin Branche her i Landet; men derfor glemte han dog ikke sit Udspring
og den gamle Skole. Igennem et halvt Aarhundrede har de udgaaende
E lever modtaget „Konfirmationshandskerne“, først af N. F. Larsen og
efter dennes Død af sammes Sønner, ligesom Larsen i sin Tid betænkte
Eleverne med Dansesko. At denne Interesse ogsaa strakte sig til de æl
dre udgaaede Elever viste han, da „Foreningen af 29. Juni“ stiftedes i
1867, og da denne senere hen ikke svarende til Forholdene affødte „Op
fostringshusforeningen“ 1872, saa fulgte han ogsaa denne med stor Inter
esse som Medlem, indtil sin Død, som indtraf anden Juledag 1881.
N. F. Larsen var en Hædersmand i dette Ords bedste Betydning. Med
sin dybe religiøse Følelse, levede han med et aabent og varmt Hjerte for
alt det ædle, der kom indenfor hans Virkekreds. Han var en human Ar
bejdsgiver, der ikke gav sine Arbejdere Afsked i trange Tider. Han var
ikke alene en trofast Søn af Fædreland, men ogsaa sin Fødeby en god
Borger, hvem mangt et Tillidshverv blev overdraget — Borgerrepræsentant
i ca. 10 Aar og Formand for Handskemagerforeningen, hvilken sidste Post
han fratraadte, da han ældedes, og hans Afløser blev Handskefabrikant
C. A. Mårtens, der ligeledes er en gammel Opfostringhuselev. Han var
en sjælden Husbond, en kærlig Fader og en trofast Ven. Opfostringshu
set kan være stolt af at have fostret en saadan Elev.
J o h
.
Fr. Chr. K n u d sen
fødtes i Kjøbenhavn, den 8. Januar 1823. Hans
Forældre var: Strømpevæver Joh. Laur. Knudsen og Hustru Birtine Chri
stiane, f. Mellerup. Det var fattige Folk, som maatte være glade ved at
faa Sønnen paa „Det kgl. Opfostringshus“, hvor han i en Alder af 10 Aar
blev antaget og fik Elevnummer 25. Han var en flink og begavet Dreng,
hvorfor Skolens daværende Forstander, Borch, fandt Anledning til at drage
Nytte af ham som Medhjælper paa sit Kontor. Da Frederik Knudsen var
konfirmeret, blev han — vel uden Anvendelsen af den før omtalte ind