45 / 90
og lige var kommen til Slutnings-Omkvædet: Trommelom, lød en vældig
Stentorrøst saalunde: „Konstabel Nr. 69!“ — „Hr. Kaptajn!“ — „Vil du
sige til de Hvalpe, at de holder deres Bøtter, saa længe de er paa Kaser
nens Grund, saa kan de uden for brøle for mig, saa meget de har L yst!“
— Vi stirrede forbavsede paa hverandre. „Hvalpe“, „Bøtter“, vi, som
havde sunget saa pænt. Brummeriet gav sig Luft i Udtryk; ja, her gør
jeg den Bemærkning, at hver Tid har sine Udtryk. Nu for Tiden vilde
man sig e: „Han maa være skør“, men i de Tider var 6. Afdeling ikke op
funden, og man havde ikke lært at tage Pontoppidans eller Friedenreichs
Navn forfængelig, saa det ensstemm ige Udbrud af Harmen lød: Han er
„tysksindet“ ! Denne vor Gang igennem Byen forløb ikke altid fredelig;
det var især paa Hjemturen om Aftenen, at en Del jævnbyrdig Ungdom
flokkedes, smittet af Tidens Aand, i krigerisk Stemning med stor Lyst til
at prikke ved vort Skind. Det udartede sig dog kun til enkelte smaa
Skærmydsler, hvor den voksne Befolkning altid tog Opfostringshusdren
genes Parti. Efter 17 D ages Forløb endte denne vor Ledingsfærd, og vi
vendte tilbage til vor daglige Skolegang.
Kort Tid derefter blev den aarlige Eksamen afholdt og, i Følge Skoledirek
tør Borgens Udtalelser, med et meget tarveligt Resultat; men han und
skyldte os, da der var gaaet en Tid tabt, hvori vi havde udført et Arbejde,
som man af Hjertet maatte være os taknemlige for, og haabede, at vi i
det nye Skoleaar vilde indhente det forsømte.
Fra Krigsminister Tscherning kom der senere en Takskrivelse for det
Arbejde, vi havde udført.
Her slutter jeg min lille Beretning fra Skolen i Begyndelsen af Aaret
1848, da Alt senere kom ind i den gamle Gænge.
Et Par Bidrag til yderligere Belysning af Personer og
Forhold fra Tiderne i første Halvdel af det nittende Aarhun-
drede foreligger i Form af nedenstaaende Biografier af to af
de mest fremtrædende Elever fra den Tid, den ene Typen paa
en Haandværker og Næringsdrivende i stor Stil, den anden
paa Akademikeren, hvis Tal forøvrigt blandt Datidens Elever
var yderst faa og som heller ikke Nutiden i Kraft af det le
dende Syn for Opdragelsens Formaal paa Opfostringshuset
synderligt har øget.
Den første, Handskefabrikant
N . F. L a rse n
fødtes i Kjø-
benhavn den 2. Decbr. 1814.*)
Faderen døde 1824, og Moderen sad Enke med seks Sønner, hvoraf
den ældste var 15 Aar og den yngste knap 2 Aar gammel. Var Kaarene
smaa, medens Faderen levede, saa blev de endnu mindre efter hans Død,
') Johs. Holm, M edlemsbladet for August 1901.
42