51 / 90
Vel vide vi, at denne vor dybe Erkjendtlighed, denne
vor inderligste Tak, ikke er Løn for det møjsommelige
Dagværk; men vi troe, at det er en liden Skjærv til Af
betaling paa den store Gjæld.
Saaledes er det ogsaa kun en Taknemligheds- og Pligt
følelse, der foranlediger, at vi i Hr. Forstanderens Hæn
der overleverer medfølgende Sum (100 Rd.) med den ær
bødige Bøn, at Renterne heraf aarlig d. 24. Marts maa
tilkjendes og paa Opfostringshusets Stiftelsesdag overle
veres den Dreng i Stiftelsen, som ved sin Opførsel i det
forløbne Aar maatte anses for mest værdig dertil. Kjært
vilde det være os, om dette Legat maatte beæres med
Navn af „Det borchske Jubilæums Legat“ .
Vi slutte med det Ønske, at dette Dokument maa være
Dem en Borgen for Sandheden af det, vi ovenfor har
ytret: „Vi erkjende dybt og takke Dem inderligt for, hvad
De har virket for os!“
Næste Gang de gamle Elever lader høre fra sig var i 1849,
hvor Indtrykket af den sørgelige Begivenhed paa Stiftelsen,
Forstander Eibes Død i Sindsforvirring, foranledigede dem til
Afholdelsen af et Møde. I „Flyveposten“ for 14. Novbr. 1849
findes følgende Opraab:
Flyve-Posten, 14. Novbr. 1849.
Til det danske Folk!
Krigens Rædsler have hjemsøgt vort elskede Fædreland og
gjort mange Børn faderløse, medens Moderen, efterladt i trange
Kaar, berøvet sin Medhjælper og Forsørger, mangler Evne og
Kræfter til at opdrage og forsørge sine Børn.
Vi kunne endnu ikke med Sikkerhed ansee Krigen for endt,
tvertimod kan det med god Grund befrygtes, at Sandhed og
Ret atter ville kalde Danmarks Sønner fra Hjemmets hygge
lige Arne til den blodige Valplads, og sikkerlig vil enhver
Kriger atter paa Folkedrottens Bud med Stolthed og Glæde
gribe det Sværd, hvormed han tugtede den overmodige Fjende
for Fredericias Volde.
48
*