56 / 90
rolige Gang med fornøjelige Sammenkomster paa „Gimle“ ,
indtil Slutningen af Oktober 1871, hvor Bestyrelsen efter at
have været Genstand for Kritik, fordi den egenmægtig havde
tilladt sig af Kvitteringerne at bortskære Foreningens Valgsprog,
„Enighed gør stærk“ , noget uoverlagt viste 3 Medlemmer, Edv.
Bach, Blikkenslagermester
Chr. G u dm un d sen
og Conrad Hansen
ud af Foreningslokalet i Boldhusgade. Den Harme, Bestyrelsens
Adfærd vakte hos Medlemmerne, gav Anledning til Overvejelser
om Dannelsen af en ny Forening. Overvejelser, som ogsaa
kraftig næredes af, at den Aand, Just Larsen’s Styre tilførte
Sammenslutningen, ikke fandtes egnet til at udløse i Dybden,
hvad et kærnesundt Fostbroderskab ellers vilde kunne udvikle i For-
maal udover Øjeblikket. „Foreningen af 29. Juni“ gemte sig bag sit
Navn. Og over for den Fare, der rummedes i Udsigten til et vegete
rende Liv i Afsondrethed, reagerede den naturlige Trang til at skabe
en Organisation, som klart tilkendegav, hvem og hvad man var.
I Midten af Marts 1872 læstes følgende i „Dags Telegrafen“
og „Folkets Avis“ :
OPFOSTRINGSHUSELEVER.
Enhver, som har frekventeret Det kgl. Opfostringshus,
anmodes om at give Møde Mandagen den 18. ds. Kl. 8
Aften hos Hr. Restavratør Jøhnke, Nygade 7, 1’ Sal, da
man føler Trang til at danne en Forening under Navn
„Opfostringshusforeningen“
Efter Manges Opfordring
C h r . G u d m u n d s e n .
C o n r a d H a n s e n .
Efter denne Opfordring mødte en talrig Forsamling af gamle
Elever, der af Indbyderne og Smedemester
Th. H øu e rt
blev
forelagt, hvad der havde dikteret Henvendelsen og Ønsket
om at danne en ny Forening i Stedet for Foreningen af 29.
Juni. Resultatet blev, at Forsamlingen med Begejstring sluttede
sig til Tanken, og Opfostringshusforeningen blev derfor erklæret
for dannet, idet saa godt som alle de tilstedeværende meldte
sig ind.
Nogle Dage senere stod der i de samme Blade følgende
Meddelelse:
53