58 / 90
a t u d fo rm e o g u n d e r b y g g e d en H jæ lp som h e d , d e r j o a ltid inden
f o r d en g o d e F am ilie p r a k tis e r e s o v e r fo r n ø d s te d te M ed lem m er.
Paa disse 3 Linier lagde Foreningen sin Fremrykningsplan, og
naar det er lykkedes den nu i et halvt Hundrede Aar trofast
at holde disse Linier rene, tjener det til uvisnelig Hæder for
den Broderskabsaand, som saa værdigt stillede Opgaverne og
saa sikkert har arbejdet paa deres Løsning.
Ved Eksamen 1873 paa Opfostringshuset mødte der første
Gang Repræsentanter for Opfostringshusforeningen og faa Dage
efter forelaa Udnævnelsen af
Foreningens første Æresmedlem,
Forstander Emil Elvius. Hans
karakteristiske Svarskrivelse paa
Udnævnelsen lød saaledes:
„Meget takker jeg Dem og
Foreningen for Deres Skrivelse
af den 10. d. M. Mit Kald
overtog jeg med klar Bevidst
hed om dets betydningsfulde
Ansvar og med ydmyg Bøn
til Herren, fra hvem al Vel
signelse kommer; nu er en
lang Række af Aar henrundne
for mig, og en Skare af 500
Fostersønner ere i den Tid
udgaaede herfra. Jeg takker
Gud, —• og jeg takker Dem,
som har set min Gjærning og ved min Vilje, fordi de
vidne om, at jeg har stræbt af al min Evne at virke for
denne Stiftelse, for deDyrebare, som vare og ere mig
betroede. Gudgive mig sinNaade i de Dage, som endnu
maatte forundes mig i mit Kald. Den smukke, kjærkomne
Maade, som De have optaget mig paa i Deres Forening,
glæder mig meget, og jeg beder Dem alle modtage min
dybtfølte
Tak.ttDermed havde den unge Forening skabt sig en fast Tilknyt
ning til sit Udgangspunkt. Skaren, der flokkedes om dens Pro
EM
1
L ELV IU S
55