176
TRAADEN FRA DEN RØDE GAÅRD
fremkaldt af Stilheden og den regelmæssige Lyd af
Uhrene og Gaslampernes Syden, hører han pludselig
en Stemme bag sig sige: »God Aften!« Det giver et
Sæt i ham, han vender sig, ser et sort Fjæs stirre sig
i Møde og falder besvimet ned af Stolen.
Skorstensfejeren, thi ham var det, som var kommen,
uden at Østerbye havde hørt det, for at rense Kam i
nen, fik travlt med at purre de andre Nattevagter ud,
og ved forenede Kræfter lykkedes det dem at kalde
Østerbye til Live igen.
Bestyrer Petersen døde 1892, og med ham afsluttedes
en indholdsrig og interessant Periode af Fredericia S ta
tions Historie. Bag Petersens tilsyneladende barske
og noget kantede Væsen skjulte sig et varmt Hjærte.
Han var en udmærket Administrator, og han kom godt
ud af det med sit ofte noget urolige Personale. Han
klagede aldrig over sit Personale til sine Overordnede,
og han taalte heller ikke, andre klagede, i saa Fald
stod han paa dets Parti og forsvarede det. Han var
forøvrigt en ensom Mand, ugift som han var, og som
saa mange, der vanskeligt kan slutte sig til Mennesker,
havde han kastet sin Kærlighed paa Dyrene; hans
største Lykke var vel, at han gik hort, inden Tiden
lob fra ham.
Det var i Petersens Tid, at den danske Telegrafist
erhvervede sig sit Ry for Dygtighed, et Ry, som se
nere Tider desværre har slidt stærkt paa!