174 / 191
17 2
TRAADEN FRA DEN RØDE GAARD
saa meget længe om at sætte 2— 3 Rundtenommer til
L ivs; naar det var besørget, og den Tilsynsførende
viste sig i Døren, liavde man arrangeret sig med sin
Nabo og laant et Stykke Mad, det saakaldte »Skue
brød«, af ham. Med dette paraderede man paa sit
Madpapir foran sig paa Bordet og holdt Kæberne i en
langsom Gumlen. Paa den Maade slap man for at
blive sendt ind og reddede nogle ekstra Minutter i det
muntre Spiseselskab.
Inde i Apparatsalen kunde der dog ogsaa engang
imellem forefalde en munter Scene. Saalecles kom en
gang Lauritsen, der passede de elektriske Sager i Kæ l
deren, styrtende ind med Rædsel malet i Ansigtet. Me
dens han med begge Hænder holdt fast om det ene
Bukseben, hoppede han op og ned udstødende vilde
Hyl. Der blev stor Opstandelse, man troede, Manden
havde faaet et pludseligt Vanvids anfald, nogle behjær-
tede Telegrafister slog Kres om ham, og medens han
udførte sin Indianerdans inde i Kresen, slap han sit
krampagtige Greb om sit ene Ben. Ud af Buksebenet
fo’r en stor Rotte, og nu var Turen til de andre at
hoppe og danse, indtil den forvirrede Rotte midt under
Hurlumhejen forsvandt i en af de mange Løbegrave i
Gulvet.
Undertiden kunde en Del af Personalet føle Trang
til en tvangfri Sammenkomst med Sold. Som Regel
valgtes Jernbanehotellet dertil. Midlerne var naturligvis
smaa, og der kunde ikke stilles større Festarrangementer