172 / 191
168
TRÅADEN FRÅ DEN RØDE GÅÅRD
frisk Mod, selv om Ekspeditionen var vanskelig, det
sku ld e gaa, om end det mange Gange gik smaat nok.
Møblementet paa Stationen stod i Rangklasse med
Papgardinerne; den Gang var der ikke Tale om at ned
sætte en Kommission til Undersøgelse af, hvilke Stole,
det var mest bekvemt at sidde paa for en Ekspedient.
Der fandtes nogle faa Stole med Ryg, enkelte, ''Som
bar Spor af engang at bave haft en Ryg, og Resten
var Taburetter. Ens for dem alle var et solidt, blank
slidt Lædersæde stoppet med Blaar, som paa Vetera
nerne blandt dem stak ud af de i Tidens Lob frem
komne Huller.
Til Nattevagtens Afbenyttelse blev en værkbruden
Jærnseng opstillet i Apparatsalen, saa man kan forstaa,
der skulde et godt Sovehjærte til, for at faa Søvn
i den, særlig hvis »Schappe« — en nuværende Tele
grafbestyrers Hund — havde fyldt den med Lopper!
Hvis en af de to andre Nattevagter kunde undværes,
lagde han sig paa det store Journalbord i Affalds strimler
med et Viskestykke under Hovedet stoppet med samme
Slags Materiale; i heldigste Tilfælde kunde han bjærge
sig et tyndslidt Tæppe til at dække sig med.
Naar det var kolde Vinternætter, og Kakkelovnen
ikke vilde trække, saa Temperaturen var lav med en
sur Røg fra Kakkelovnen og Os fra Petroleumslamperne,
kunde man saa dejlig rappe sig med Punchningen for
blot nogenlunde at holde Varmen; men uafbrudt saa
man langeligt efter Uhret, om det ikke snart dagedes,