171 / 191
FREDER ICIA STATION
167
til begge Sider, saa Petersen midlertidig maatte for
trække. Senere blev Lampernes Renholdelse forlagt
til Loftet, hvor Budet om Vinteren i Hundekulde til
bragte det meste af Formiddagen med at gore Lamper
i Stand, til hans Fingre var krumme af Kulde. Der
blev ingen Kupler slaaet itu, de grønne Papskærme
kunde jo taale Stød, men de bevirkede ogsaa, at der
rundt om i Apparatsalen herskede et idyllisk Halv
mørke, saa man daarligt kunde se, at Personalet var
»hvide Mænd«, men dette Tusmørke var maaske gavn
ligere for Øjnene end 400 Lys elektriske Lamper under
Loftet.
Renligheden var ikke særlig fremtrædende, men pas
sede godt ind i alt det øvrige. Linoleum var der ikke
paa Gulvene, løse Brædder paa Kryds og Tværs dækkede
over de Render, hvori Traadene laa, og som dannede
livligt trafikerede Forbindelsesveje for Mus og Rotter.
Over Vinduerne var der skønne grønne Gardinkapper
af — Pap! Ruderne blev pudset engang imellem,
dog ikke altfor ofte, og Maling blev kun anvéndt, naar
den oprindelige Maling var omtrent helt afslidt.
Trafiken var ikke større, end at Randers, Aalborg,
Hjørring og Frederikshavn kunde staa paa én Linie.
Fra Paris blev der modtaget 200 højst 300 Telegrammer
i Døgnet, og med Libau ekspederedes der Morse, naar
Overgangen paa Linierne var altfor stærk. Det hele
havde et beskedent og pauvert Præg, men Telegrafisterne
var førsteklasses, de gav ikke op, men tog fat med