110 / 299
met. Den festlige stemning, der altid herskede ved bordet, forhøjedes yderligere
ved musik og sang.
Nedrakmngstalen, der om aftenen holdtes af br. landsretssagfører Niels
Arup, sluttede med, at han udtrykte sin glæde over, at br. Kai Kaae Sørensen var
»som en primus inter pares i vort broderskab«, der ikke kunne undværes.
Ved kongefugleskydningen i 1975 skete der et par ændringer i dens hidtidige
forløb, idet bestyrelsen havde udvirket, at hver enkelt skytte, der havde meldt
sig som deltager, fik udleveret en kuvert med sit navn, indlagt en seddel, hvor
han skulle skrive navnet på det formandsemne, han ville skyde for, hvis flere
meldte sig til posten, og derefter aflevere den lukkede kuvert med sedlen til liste
føreren. Kun den kuvert, der tilhørte den skytte, som skød pladen ned, ville
blive åbnet, og den broder, hvis navn stod på sedlen, blev dette års fuglekonge
og selskabets formand det kommende år. De øvrige kuverter skulle uåbnede
destrueres. Som en påskønnelse af det arbejde han i sin egenskab af formand ville
komme til at udføre, fik han som hidtil som præmie overrakt fire sølvtallerke-
ner.
For at begrænse sølvgivningsudgifterne var det som omtalt allerede i 1955 ble
vet vedtaget at indføre en såkaldt »pakkeløsning«, men sølvets stigende værdi og
udgifterne til restaurationen nødsagede bestyrelsen med formanden br. Jørgen
Steen i spidsen til at forelægge generalforsamlingen i 1975 et forslag om, at brød
rene ville kunne købe sølvet for 2.400 kr. i form af seks dessertskeer, seks teskeer
og seks kaffeskeer, og de to store præmier til dagens bedste skytte og dagens
bedste kommissionskytte, bestående af en tekande eller kaffekande og en dæk
ketallerken, og at sølvgiver efter forhandling mellem restaurationsudvalget og
direktør Viltoft kunne lade selskabet afholde samtlige udgifter til restaurati
onen, der ellers påhvilede ham, mod at betale 4.500 kr., således at sølvgivers
samlede udgifter eksclusive malet skive, indskud kr. 500, kontingent og egne
gæster ville blive 6.900 kr. Man skulle imidlertid frit kunne vælge, om man ville
modtage selskabets samlede tilbud eller kun en del af det, nemlig på sølvet eller
vedrørende restaurationen. Allerede i 1975 synes de fleste imidlertid at have fo
retrukket »pakkeløsningen«, som i 1977 steg til 10.000 kr., hvoraf halvdelen gik
til præmier. Dette år var der 13 sølvgivninger, som alle var »malet skive«, hvad
der betragtedes som »ret enestående i selskabets historie«. Som alt andet steg i
årenes løb udgifterne til sølvgivning og restauration yderligere, men indkøbet af
sølv blev nu ovedraget br. tandlæge Piesner Søndergaard, der påtog sig at ind
købe sølvtøj på auktioner etc., hvorved han på denne konto har sparet selskabet
for mange penge.
Som udtryk for den broderskabsånd, der altid havde været brødrene imellem,
enedes bestyrelsen i august 1982 om, at en broder, som på grund af alder og an
ciennitet var blevet kontingentfri, ville kunne fortsætte som omgangsskytte
mod at betale det normale beløb for skydningen og give sølv »i tur og orden«,
men der ville være en mulighed for at få restaurationsregmngen betalt af Dispo
109