Previous Page  111 / 299 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 111 / 299 Next Page
Page Background

sitionsfonden. Brødre, der af andre årsager havde opnået en aftale om kontin­

gentnedsættelse, kunne derimod ikke blive optaget på skydelisterne. På disse

opførtes brødrene efter anciennitet på omgangen, dog således at formanden stod

øverst og derefter sølvgiver. I 1980 var det desuden blevet besluttet, at sekretæ­

ren under skydningen skulle forblive ved listerne, og at mindst en inspektør

skulle opholde sig i pergolaen for at holde orden og afgøre evt. tvivlsspørgsmål.

Men skydningerne forløb ikke altid så glat, som man kunne ønske sig, og i ja­

nuar 1980 måtte bestyrelsen sende de to rifler, der anvendtes ved kongefugle­

skydningen, og nogle patronhylstre til fabrikken i O tterup , da man ville forsøge

at forlænge slagstifterne i håb om, at dette ville kunne forhindre de mange forsa­

gere. Samtidig skulle tre almindelige rifler have deres kamre udskiftet. Året efter

kunne sekretæren oplyse, at det fremtidig sikkert ville blive vanskeligt at skaffe

røgfri krudtpatroner til kongefugleskydningen i så små mængder - ca. 1 kg pr.

gang - som der var brug for. Fabrikken i O tterup lå dog inde med en beholdning

på ca. 8 kg, og man ville være villig til at opbevare dem, så selskabets behov

kunne blive dækket.

Et kapitel for sig udgør de malede skiver. Allerede på et tidligt tidspunkt sy­

nes der at have været brødre, som har haft forståelse både for deres personalhi-

storiske, kunstneriske og ikke mindst for deres kulturhistoriske og topografiske

værdi. Blandt andet bekostede længst afdøde etatsraad J. H . Moresco (1828-

1906) en bog om selskabets skiver mellem 1752 og 1896. Et særligt udvalg fører

nu tilsyn med dem og sørger for deres rette placering.

I dette årti lå selskabet heller ikke på den lade side, men udfoldede bl.a. en

række selskabelige aktiviteter, som brødrene var meget glade for. Således af­

holdt det i anledning af dronning Ingrids 60 års fødselsdag den 28. marts 1970,

den 6. april en meget festlig middag med damer, til hvilken skuespilleren Poul

Reichardt og sekretæren, kaptajn Kiær-Andersen, var indbudt. Formanden, br.

advokat Asger Berning, og frue modtog de 62 gæster, der havde meldt sig, og ef­

ter at have nydt en forfriskning - berettes det - bød formanden velkommnen og

opfordrede brødrene og gæsterne til at danne formation og gå til bords. Inden

man satte sig, meddelte formanden, at han havde sendt dronningen et telegram

af følgende ordlyd: »Brødrene i Det Kgl. Kjøbenhavnske Skydeselskab og Dan­

ske Broderskab forsamlede med vore damer til festligholdelse af Deres Maje­

stæts nylig afholdte 60 årsdag beder Deres Majestæt modtage vore hjerteligste

hilsener og vor tak for den bevågenhed, Deres Majestæt gennem årene har vist

vort gamle selskab«. Derefter råbtes et trefoldigt hurra for dronningen, og efter

fiskeretten talte ældste dommer, br. Kai Kaae Sørensen, for formanden og senere

formanden for gæsterne om tiden før 1673, da damer havde adgang til at blive

søstre i selskabet.

Efter den sædvanlige pause holdt br. Eugen Olsens hustru, Ida Marie, på gæ­

sternes vegne en vittig og elegant tale for selskabet, og så talte Poul Reichardt for

damerne, indflettet forskellige fornøjelige viser. Efter middagen og kaffen var

110