115 / 299
og to sjældne armbrøster, der blev ophængt i pergolaen. Bøssen svarede til dem,
der i 1600-tallet formentlig blev brugt ved selskabets skydninger. Br. direktør
Leonhard Henriksen testamenterede selskabet et kongebæger fra 1935, som han
havde erhvervet ved at nedskyde pladen for prins Harald, og et sølvbæger han
som bedste skytte havde fået ved dronning Ingrids sølvgivning i 1951. Nævnes
skal også den tidligere omtalte afstøbning i forgyldt sølv af det store guldhorn,
som de tidligere formænd havde skænket 1977, men som desværre blev stjålet
den 22. januar 1982. En ny kopi blev dog hurtigt fremstillet af den gamle guld
horn-ekspert br. hofjuveler Preben Hertz og overrakt selskabet ved vintersam
menkomsten den 10. november samme år.
En af Skydeselskabets betydeligste indtægtskilder var nu som før restaurati
onen, men samarbejdet med denne forløb ikke altid lige problemfrit, bl.a. var
bestyrelsen ikke tilfreds med det overordnede personales indsats. I januar 1971
besluttedes det derfor, at restaurationsudvalget, der da bestod af brødrene Peter
Karberg, Eugen Olsen og Max Lind skulle tage en forhandling med restauratø
ren, direktør Westergaard, og gøre ham klart, »at han havde bestyrelsens fulde
tillid, såfremt han ville vise udvalget den samme tillid og samarbejdsvilje til løs
ning af vanskelighederne«. Spørgsmålet kom frem på generalforsamlingen i
april 1971, hvor formanden, br. direktør Jens Juul Rasmussen, udtalte, at me
ningsforskelle havde været årsag til, at bestyrelsen ikke havde kunnet varetage
selskabets interesser især vedr. restaurationen på en måde, som brødrene havde
krav på.
Under et senere møde med direktør Westergaard gjorde br. Eugen Olsen det
klart for denne, at bestyrelsen var hans overordnede, og klage fra ham skulle gå
igennem restaurationsudvalget, men udtrykte samtidig håbet om, at samarbej
det fremover måtte forløbe bedre end hidtil »til gavn både for selskabet og We
stergaard«, der fremtidig skulle deltage i de møder, hvor spørgsmål vedr. restau
rationen ville blive drøftet.
Men snart opstod der problemer vedr. et for stort indkøb af vin, og da et sam
arbejde i fordragelighed herefter synes umuliggjort, oplystes det i oktober, at
Westergaard 31. december 1971 ville forlade Sølyst. Br. direktør Oscar Peder
sen stillede derefter sin erfaring til rådighed med hensyn til restaurationens drift
og udnævnelsen af en ny direktør. Søndag den 30. oktober afholdtes et møde på
Marienlyst, der resulterede i, at br. Eugen Olsen udtrådte af restaurationsudval
get til fordel for br. Oscar Pedersen, der samtidig blev inspektør. Til ny restau
ratør udnævntes fra 1. januar 1972 direktør Viltoft, der i de sidste år havde dre
vet Divan II i Tivoli. Samtidig påtog br. direktør Ole Sylvester-Hvid sig at re
klamere for restaurationen, så den kunne komme til at give et større udbytte end
hidtil. Den tidligere omtalte Sølyst-brochure, der var blevet udsendt til en
række kendte personer, firmaer, institutioner og foreninger havde tilsynela
dende gjort sin nytte og var allerede i 1970 blevet trykt i 20.000 eksemplarer. En
ny brochure blev udarbejdet i 1977 og trykt i 10.000 eksemplarer, og da disse i
114