![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0113.jpg)
som br. Bendt Enrum anmodede om måtte blive udsendt til orientering for
samtlige bestyrelsesmedlemmer.
I kaptajn Kiær-Andersen havde Skydeselskabet, som br. Mogens Miillertz i
sin sølvgivningstale 1971 havde fremhævet, en uforlignelig sekretær, bl.a. også
fordi han sikkert var den, der var mest fortrolig med selskabets århundredgamle
traditioner, hvis overholdelse han nidkært vogtede over. På sin 85 års fødselsdag
den 5. maj 1970 var han da også blevet fejret med en reception, hvortil alle
brødre havde været indbudt, og hvor der serveredes champagne og kransekage,
og da han fyldte 90 år - stadig i fuld vigør - hædredes han ikke blot med en re
ception, men desuden med et fjorten dages ophold på Marienlyst og med en
sølvtallerken med hans navn og stilling indgraveret, som fremtidig skulle mar
kere hans plads ved bordet.
Allerede i 1974 havde man fået oplyst, at Kiær-Andersen forlængst havde ud
arbejdet en håndbog for sekretærer, der skulle være med til at bevare selskabets
traditioner, og da bestyrelsen derfor på dets møde i april 1978 erfarede, at han,
der nu fyldte 93 år, ønskede at fratræde, ville den uden tvivl blive en god hjælp
for hans efterfølger som sekretær. Br. fabrikant Jens Erik Steffensen, der gerne
ville overtage stillingen, udtalte imidlertid, at hvis han i 1978 blev valgt til for
mand, kunne han først tiltræde, når året var omme, og det var derfor godt at vide,
at Kiær-Andersen i så fald håbede at kunne holde ud så længe. Den 1. oktober
1979 tiltrådte br. Jens Erik Steffensen, men for at kunne sætte ham ind i arbejdet,
fratrådte Kiær-Andersen først den 31. december 1979. Godt et år tidligere var han
blevet optaget i selskabet som medlem, og havde den 8. november 1978 givet ma
let skive. På generalforsmalingen den 23. april 1980 bragte formanden br. groserer
Clement Rasmussen ham en hjertelig tak for hans arbejde i mere end 40 år.
Året før var, som nævnt, forfatteren Piet Efein den 24. januar 1979 blevet op
taget som ekstraordinært medlem.
I marts 1981 meddelte den daværende formand, br. arkitekt Svend Fournais,
at bestyrelsen fremover ønskede en fuldtidsansat funktionær til at administrere
selskabets forskellige funktioner, men at den hidtidige sekretær, br. fabrikant
Jens Erik Steffensen, ville fortsætte, indtil en ny var tiltrådt og blevet sat ind i ar
bejdet. Valget faldt på kommandør Jørgen Stilling, når han den 31. marts 1982
på grund af alder, 62 år gammel, fratrådte som chef for Flådestation Frederiks
havn og Kattegats marinedistrikt. Tanken var, at sekretæren fremtidig skulle
have kontortid fra 9-12, og at han under sig skulle have samtlige ansatte på Sø
lyst, deriblandt den ny direktør for restauranten, Bent Madsen, som dog i det
daglige skulle kunne disponere selvstændigt. I bogholderiet skulle der ansættes
en halvdags dame, som skulle føre såvel restaurantens som selskabets regnskab.
Desuden skulle der ansættes en fuldtidsdame til at passe telefonen etc. og iøvrigt
stå til rådighed for såvel sekretæren som for direktøren for restauranten og for
damen i bogholderiet.
Endnu inden Stilling kunne tiltræde afgik den hidtidige sekretær, br. Jens Erik
112