17 / 425
INDLEDNING
3
til andre byer, de øvrige indbyggere til byens opland, dog ikke længere væk
end at de pågældende kunne passe deres daglige arbejde i storbyen.
Da krigen udbrød, lå kommunen kun inde med kul til 2 -3 måneders
forbrug, og såvel København som Frederiksberg kommune rettede indtræn
gende henstillinger til borgerne om at spare på vand, gas og elektricitet. Med
visse undtagelser indførtes fra 5. september 1939 forbud mod at anvende
benzin og brændselsolier til drift af private personautomobiler og motorcykler
m. m., benzinrationering indførtes den 18. september. Kort efter kom de
første rationeringer af gas og elektricitet. Lysreklamerne slukkedes, butiks
vinduerne henlå efter almindelig lukketid i mørke, og gadebelysningen ind
skrænkedes. Fra midt i oktober sluttede statsradiofonien af sparehensyn sine
udsendelser kl. 23. Sukkerrationering indførtes i oktober, og fra midten af
december rationeredes kaffen og teen. Ved lov af 30. oktober 1939 indførtes
huslejestop, således at forhøjelser af huslejen skulle godkendes af kommu
nalbestyrelsen; men det blev dog ikke noget større antal sager, der i de
kommende år kom til magistratens afgørelse.
1940 .
Til de af krigen forårsagede vanskeligheder kom nu yderligere den strenge
vinter; København havde uafbrudt frostperiode fra 15. januar til 21. februar.
På brændselets område førte forholdene på grund af de svigtende tilførsler
til nye restriktioner, opvarmningen af sporvognene ophørte i januar, og
kørehastigheden og vognantallet nedsattes; den 11. april indstilledes nat
driften og genoptoges først i marts 1952. Fra 12. februar skulle varmtvands
forsyningen lukkes, stuetemperaturen måtte overalt højst være 18° celcius
og skulle nedsættes om natten. Forsamlingslokaler, museer, biografteatre og
kirker måtte kun opvarmes til 10°, og restaurationerne skulle lukke Senest
kl. 24.
Arbejdsløsheden
i hovedstaden var jævnt stigende, men nåede først i
februar 1940 med 24 pct. op over månederne i året forud; i byggefagene steg
arbejdsløshedsprocenten til 50. Stigningen i arbejdsløshedstallet måtte dog
stort set henføres til de klimatiske forhold, og adskillige fag, der producerede
konsumvarer for hjemmemarkedet (tekstil, beklædning og fodtøj), havde
endog i vintermånederne stigende produktion. Hertil bidrog, at varelagrene
ved krigens udbrud var ret betydelige, således at der for industrien som
helhed ikke skete nogen følelig nedgang i produktionen, selvom lagrene ikke
straks kunne forøges ved tilførsler udefra.
De vanskelige forhold, de stærkt stigende udgifter og usikkerheden frem
over førte til, at borgerrepræsentationen i sit møde den 28. marts 1940 vedtog
at udskrive indkomstskatten for 1940/41 med grundbeløbet + 20 pct. Yder
ligere blev det samtidig med vedtagelsen af budgettet for 1940/41 besluttet
at forhøje den kommunale indkomstskat for 1939/40 med 10 pct. Forhøjelsen,