INDLEDNING
9
A rbejdsplanen
for 1942-43 blev vedtaget med et beløb på 57 mill. kr.,
og da der af planen for 1941 -42 var Vs tilovers, var det meget betydelige
beløb, der blev stillet til rådighed til imødegåelse af arbejdsløsheden. Hertil
kom, at den længe før krigen påtænkte
sanering af Adelgade-B orgergade-
kvarteret
var bragt endelig i orden ved borgerrepræsentationens vedtagelse af
projektet den 26. februar 1942 *). Ved sagens sluttelige behandling i forsam
lingen blev den af socialdemokratiets ordfører betegnet som en stor sag »—vel
den største indsats af vor generation«. Beskæftigelsesmæssigt var den af betyde
ligt omfang, idet den var beregnet til 2,4 mill. arbejdsdage eller beskæftigelse
for 8.000 mand i et år. Nedrivningen af de gamle ejendomme begyndte den
26. juni, men beklageligvis udviklede forholdene sig således, at handelsmini
steriet allerede den 28. august udstedte forbud mod yderligere nedrivning.
Saneringen fik derfor ikke det omfang, man havde tænkt sig, idet den kun
kom til at omfatte ca. V
3
af saneringsområdet, på hvilket der opførtes fem
byggeforetagender: Christiansgården, Dronningegården, Set. Annæ Palæ I,
Tværhuset samt Værksteds- og Industrihuset. Disse fem byggeforetagender
blev færdige til indflytning i 1943 og 1944. På grund af boligforholdene skulle
der komme til at gå mere end et tiår, inden saneringsplanen blev taget op til
fuldførelse.
Den 15. marts 1942 afholdtes en
luftværnsøvelse
i Storkøbenhavn, og
herved åbenbaredes en række mangler, navnlig for den eksterne meldetjenestes
vedkommende
y
den del af meldingstjenesten, som formidlede skademeldin
gerne fra befolkningen til luftværnsmyndighederne. Dette medførte, at der op
rettedes meldesteder, hvorfra særlig beskikkede meldevagter kunne modtage
og videresende skademeldinger fra befolkningen til luftværnet. Meldevagts-
hvervet blev pålagt som borgerligt ombud. I marts 1942 påbød en bekendt
gørelse gennemførelse af
fabrikluftværn;
for de mindre virksomheder dog i
form af udvidede husvagtordninger. Ved krigens slutning fandtes i Køben
havn 575 fabrikluftværn, der tilsammen rådede over ca. 1.000 motorsprøjter,
og antallet af udvidede husvagtordninger androg ca. 1.500.
Byggevirksomheden
var i 1942 ganske tilfredsstillende; i hele året blev der
fuldført 3.600 lejligheder, og da tilvæksten i folketallet i 1942 kun var 3.300,
der fremkom ved et fødselsoverskud på 7.400 og et fraflytningsoverskud på
4.100 personer, var der endnu i 1942 ikke tale om egentlig boligmangel. Fak
tisk var det trods alle tidens vanskeligheder lykkedes i det hele og store at op
retholde befolkningens boligstandard fra 1940, og den indskrænkning der
havde fundet sted, var antagelig i det væsentlige foregået på den måde, at et
antal ugifte enten midlertidig havde opsat ægteskabet eller indtil videre som
gifte var blevet boende i hjemmet eller hos slægtninge. Men da boligreserven
var så godt som opbrugt, og nybyggeriet var dalende, måtte det forudses, at
der hen på efteråret 1943 ville mangle op imod 1.000 lejligheder i, at den
hidtidige boligstandard kunne bevares.
1
) Planerne var forberedt af en af den samlede magistrat i maj 1939 nedsat Saneringskommission.