Previous Page  22 / 425 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 22 / 425 Next Page
Page Background

8

INDLEDNING

dyrkning o. 1.). Benyttelsen af jorden var gratis, men der skulle svares et

mindre beløb for administrationen til kolonihaveforbundets Københavnskreds.

I 1942, hvor antallet af nyttehaver var størst, drejede det sig om ca. 6.000

jordlodder. Bestemmelserne er iøvrigt stadig gældende, men i de senere år har

betydningen været stærkt aftagende.

De vanskelige tilførsler for brændslet førte til stadige skærpelser af gas-

og lysrationeringen. Et udtryk for knapheden på brændsel - omend i det små

- var

kokspilningen.

Den begyndte i marts 1940 på det opfyldte areal på

Amager, og det drejede sig om oppilning af uforbrændte koks, som fra bedre

brændselstider var ført ud på lossepladsen sammen med skraldet. Omkring

1. oktober 1940 var ca. 1.000 arbejdsløse beskæftiget hermed, men herefter

var tallet stærkt aftagende; ialt blev der på Amager pillet ca. 80.000 hl. koks.

I efteråret 1941 arrangeredes en opgravning af pillekoks i den nyanlagte, men

langtfra fuldførte Valbypark, hvor der, efter at hele parken var gennemgravet,

ved arbejdets afslutning i 1945 ialt blev pillet ca. 350.000 hl. koks og havde

været beskæftiget ca. 3.500 personer. Her og på andre lignende arealer blev

der opgravet tilsammen opimod V

2

mill. hl. Hen på sommeren 1945 var koks­

pilningen i kommunens parkarealer endelig afsluttet.

1942 .

Vinteren 1941-42 blev igen en »fimbulvinter« - den tredie i træk - og i

København måltes den laveste temperatur siden 1893; hovedstadens forsyning

med mælk foregik tildels med slædetransporter. Arbejdsløsheden indenfor

jordarbejde og bygningsindustri måtte selvsagt under sådanne forhold blive

af betydeligt omfang, men som helhed var beskæftigelsen dog forbavsende høj.

Den stærke

stigning i priserne,

der navnlig var indtrådt i krigens første år,

voldte kommunalbestyrelsen bekymringer, navnlig som følge af de forøgede

udgifter til understøttelser og lønninger. Prisudviklingen fra oktober 1939 og

til januar 1942 ses af nedenstående tal:

1935 = 100

Detailpristal

Engrospristal

oktober 1939 ..............................................

111

132

1940 ..........................................

145

185

1941 ..........................................

162

207

januar 1942 ...........................................

162

211

Byggeprisindexets udvikling var følgende (1945 = 100): 1. jan. 1940:

128; 1. jan. 1941: 150 og 1. jan. 1942: 163.

Under disse forhold mente kommunalbestyrelsens flertal, at indtægterne

burde forøges, hvilket fandt sted på den måde, at den kommunale indkomst­

skat for 1942-43 blev udskrevet med grundbeløbet + 35 pct., men derimod

bibeholdtes de lave sporvogns- og hospitalstakster og uændrede priser for gas-

og elektricitet til husholdningsbrug.