6
INDLEDNING
der var indført frivillig arbejdsfordeling, hvilket også bidrog til at formindske
arbejdsløsheden.
Under disse forhold var det ikke underligt, at budgetdebatten i borger
repræsentationen i efteråret 1940 i høj grad kom til at dreje sig om at søge
udveje til arbejdsløshedens nedbringelse. Vel var der i forsamlingen enighed
om, at foranstaltninger til imødegåelsen af arbejdsløsheden i første række
var en statsopgave, men at man ikke anså den for kommunen uvedkommende
fremgik blandt andet af, at der stilledes forslag om en arbejdsplan for det
kommende finansår - altså for 1941 -42 - til et samlet beløb af 65,3 mill. kr.
Da de nærmest foregående års arbejdsplaner havde været på 20 -28 mill. kr.,
var det et tydeligt udtryk for en ekstraordinær indsats fra kommunens side
for at fremme beskæftigelsen. Københavns kommunes kommende beskæftigel
sesplan omfattede kloak- og gadearbejder, anlæg af spadsereveje, bygning af
aldersrenteboliger og sanering af usunde boligkvarterer m. m.
Resultatet af statens
folketælling
den 5. november 1940 viste for Køben
havns kommune et folketal på 700.500 mod 692.000 ved krigens udbrud. Til
væksten skyldtes udelukkende fødselsoverskuddet; flytningsstatistikken viste
endog en fraflytning fra byen på 2 -3 .000 . Set udfra boligsynspunktet var dette
for så vidt gunstigt; ganske vist var der endnu i november 1940 5.300 ledige
lejligheder, mærkværdig nok flere end i efteråret forud, men herefter dalede
tallet stærkt, og ved krigens ophør fandtes der praktisk taget ingen ledige
boliger i København.
I sommeren 1940 påbegyndtes i København en
spildindsam ling,
der
fortsattes gennem alle krigsårene. Indsamlingen varetoges af »A/S L.A.B.s
Spildindsamling i København og Omegn«, hvis aktiekapital blev tilvejebragt
dels af staten og hovedstadskommunerne, dels af landsforeningen til arbejds
løshedens bekæmpelse. Indsamlingen omfattede dels det såkaldte »tørre
spild« d. v. s. metaller, ben, klude, flasker o. 1., dels »vådt spild«, d. v. s.
madaffald. Det tørre spild anvendtes som råstoffer i erhvervene og afsattes
uden vanskeligheder til stabile priser, hvorimod det våde spild, der anvendtes
som svinefoder, var underkastet stærke sæsonmæssige svingninger i henseende
til pris- og afsætningsmuligheder. Ved spildindsamlingen beskæftigedes for
trinsvis langvarigt arbejdsløse, ca. 300 årlig.
1941 .
Vinteren 1940-41 blev ligesom året før en streng og langvarig frost
periode, og kulden medførte, at mange skoler midlertidigt måtte lukke fra
sidst i januar. Byggevirksomheden gik praktisk talt i stå, og indenfor jord
arbejde, bygnings- og møbelindustrien nåede hovedstadens arbejdsløsheds
procent op på 53,5.
Et stort lyspunkt for Københavns kommune var det gode
financielle
resultat;
trods stærkt forøgede udgifter sluttede 1940-41 med et drifts-