21 / 425
INDLEDNING
7
overskud på 2 mill. kr., og da der af det foregående års overskud overførtes
4,6 mill. kr. til bestridelse af luftværnsforanstaltninger i 1940-41, fremkom
der et samlet overskud på ca. 6,6 mill. kr. Ved vedtagelsen i februar 1941 af
budgettet for 1941—42 besluttedes det under hensyn til fremtidens uvisse
økonomi at udskrive den kommunale indkomstskat med grundbeløbet
+ 20 pct.
Efter vinterens ophør blev der i foråret 1941 sat energisk ind på at få
arbejdsløsheden
bragt ned. Statens beskæftigelsespolitik blev tilrettelagt ved
en række love —nævnes kan loven om midlertidig fordeling og regulering af
arbejde, der for Københavns vedkommende i 1941 kom til at omfatte ca.
50.000 og skaffede beskæftigelse til ca. 12.000 arbejdere; endvidere lovene,
der gav tilskud til bygningsistandsættelser og til varmeisolering m. m. af
beboelsesejendomme. Foruden at fremme beskæftigelsen skulle varme
isoleringsarbejderne muliggøre en betydelig brændselsbesparelse. Hertil kom
lovene, der omfattede egentlige offentlige arbejder, bl. a. lov om ungdoms
lejre og om iværksættelse af offentlige arbejder og beskæftigelse af arbejdsløse.
Disse love tog sigte på mennesker, der vanskeligt kunne finde arbejde på anden
måde. Kommunens egen beskæftigelsespolitik viste sig ved en række vej- og
kloakarbejder, parkanlæg m. v., hvortil kom større projekter som bygning af
aldersrenteboliger, skolebyggeri, opførelse af beboelsesejendomme m. m. Fra
januar til maj 1941 faldt antallet af arbejdsløse fra 58.700 til 33.000, og
herefter dalede tallet yderligere. En ændring i reglerne for, hvilke personer
der skulle optælles som ledige og indgå i statistikken, vanskeliggør dog en
direkte sammenligning af tallene januar-maj med juni-december. Til det
faldende antal arbejdsløse bidrog også det betydelige antal danske arbejdere,
der rejste til Tyskland; omkring 1. oktober 1941 anslog man tallet alene for
hovedstaden til 18.000. Hertil kom udvandringen til Norge, der dog ikke var
talmæssig belyst, og endelig at adskillige af hovedstadens arbejdere fik beskæf
tigelse i provinsen.
Bemærkelsesværdig var forskydningen af arbejdsløshedstallene til ugunst
for hovedstaden, i september 1939 var dennes andel af hele landets arbejds
løshed 37,3 pct., men på samme tidspunkt i 1940 og 1941 henholdsvis 44,3
og 46,1 pct., et udtryk for landbrugets relativt gode indtjeningsmuligheder i
modsætning til erhvervslivet i storbyen, der blev hårdt ramt ikke mindst på
grund af vanskelighederne ved fremskaffelse af råstoffer.
Forholdene skærpedes i løbet af 1941, og
varemangelen
voksede efter
hånden som lagerbeholdningerne på stadig flere områder blev udtømt. Indeks
tallet for industriens produktion af konsumvarer viste et fald på 25 pct. under
krigen. For restauranter indførtes fra 8. april en række serveringsbegrænsnin
ger, og kort efter bestemtes det, at tirsdag skulle være kødløs dag på restau
ranterne.
I sommeren 1940 var kommunen kommet ind på at stille nogle ubenyttede
kommunale arealer indenfor bygrænsen til rådighed for
nyttehaver
(kartoffel
2*