Previous Page  26 / 425 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 26 / 425 Next Page
Page Background

12

INDLEDNING

længere tid. Københavns forsørgelsesvæsen bistået af D.K.B. (danske kvinders

beredskab) udførte et stort og påskønnelsesværdigt arbejde ved uden varsel at

fremskaffe husly og forplejning til et betydeligt antal af de udrømmede.

Erfaringen viste, at der ved katastrofer af denne art tiltrængtes en nærmere

ordning til løsning af de herhenhørende problemer, hvilket førte til, at der

opbyggedes en særlig tjeneste indenfor civilbeskyttelsen, den såkaldte

social­

tjeneste

(indenrigsministeriel bekendtgørelse af 3. august 1943 om ind­

kvartering og forplejning m. v. ved rømning af beboelseslejligheder på grund

af krigsmæssige begivenheder).

Luftangrebet gav iøvrigt anledning til en forøgelse i København af bered­

skabet indenfor den offentlige luftværnstjeneste såvel som på en række af

byens virksomheder. Luftværnet rettede en indtrængende henvendelse til det

fælleskommunale udvalg om forøgelse af brandvæsenets faste mandskab og af

materiellet, hvilket året efter resulterede i visse udvidelser og nyanskaffelser.

Fra slutningen af maj blev Københavns brandchef fælles overleder for Stor­

københavns forskellige brandkorps, en ordning der gjaldt til ind i 1945.

Varemangelen

blev mere og mere følelig, og lagrene af manufakturvarer

og af mange andre ting var ved at være udtømt. Befolkningen måtte give

afkald på vigtige varer, og varekvaliteten blev dårligere. I januar lukkedes

adskillige slagterbutikker midlertidigt grundet på kødmangel. Den 2. februar

blev det påbudt at vise størst mulig sparsommelighed med anvendelsen af ind­

pakningspapir, og i marts påbegyndtes en landsomfattende kludeindsamling

til fabrikation af en del vigtige beklædningsvarer. I maj indførtes købekort

for kød og flæsk for at opnå en nogenlunde rimelig fordeling mellem køberne.

De oplysninger, der i foråret forelå om

kommunens driftsregnskab

for

1942-43 - det endelige resultat blev et overskud på 17,8 mill. kr. - førte til,

at den kommunale indkomstskat for 1943 -44 blev udskrevet med grund­

beløbet + 25 pct., altså en skattelettelse i forhold til året før. Hertil kom, at der

samtidig gennemførtes skattenedsættelse for de lavere indtægtsgrupper og en

forhøjelse af børnefradragene for den kommunale skats vedkommende.

Efter anmodning fra de samvirkende sjællandske landboforeninger for­

anstaltede kommunen i forbindelse med

Bellahøj-dyrskuet

i dagene 1 .-4 . juli

en særlig

kommunal udstilling

på en del af dyrskueterrænet. Udstillingen, der

fik navnet

B y og Borger,

var tænkt som en jubilæumsudstilling, idet det var

500 år siden, at Christoffer af Bayern havde givet København dens 3. stadsret.

Ved modeller, fotografier, kort og tegninger m. v. gav man en kort og klar

beskrivelse af byens historie siden 1443 og illustrerede den udvikling, der i de

senere tider havde fundet sted indenfor forskellige kommunale institutioner.

Endvidere forevistes en film om byen og de kommunale institutioner i for­

bindelse med karakteristiske situationer af byens liv.

Ved handelsministeriets foranstaltning var der i november 1939 nedsat et

prisudvalg

for København, Frederiksberg og Gentofte kommuner med den

opgave at følge prisudviklingen og yde bistand ved overholdelsen af de gæl-