31 / 425
INDLEDNING
17
fremskaffe en slags arbejdsplan, hvorefter udlejning af ledigblevne lejlig
heder fremtidig skulle finde sted. Den 1. juni 1944 besluttede borgerrepræ
sentationen at etablere en privat boliganvisning, og ved en overenskomst med
grundejerne blev det fastsat, at der til ordningens administration skulle ned
sættes et
boligudvalg
bestående af repræsentanter for kommunalbestyrelsen,
grundejerorganisationerne og Københavns huslejerforening. Opgaverne for
boligudvalget skulle være at sikre, at de ledige lejligheder principielt blev
udlejet til familier med børn, at udbudet af værelser fremlejet til familier sti
muleredes ved fremlejepræmier ydet af kommunen, og at der fremskaffedes
boliger ved ombygning og indretning af taglejligheder. De opnåede resultater
blev imidlertid kun små på daværende tidspunkt; flertallet af de ledige lejlig
heder blev udlejet udenom boligudvalget, fremlejepræmierne var der ikke
megen interesse for, og nyindretning af taglejligheder gav ikke bemærkelses
værdige resultater. Ordningen blev da forsåvidt en skuffelse, men de udfoldede
bestræbelser formåede dog utvivlsomt at fritage husvildeforsorgen for ad
skillige henvendelser.
Ved vedtagelsen af budgettet for 1944/45 den 30. marts besluttedes det
at udskrive indkomstskatten med grundbeløbet + 25 pct.; mindre nedsættelser
af prisen på gas og elektricitet var vedtaget den
9
. marts og allerede trådt i
kraft for sidste kvartal af 1943/44. Arbejdsplanen for 1944/45 blev vedtaget
med et beløb på 45 mill. kr.
Den 24. april lukkede tyskerne samtlige
biografer
i Storkøbenhavn som
følge af, at sabotører i 15 biografer havde tvunget operatørerne til at vise et
billede med en karikatur af Hitler; teatrene genåbnedes den 29. maj.
Hen på sommeren 1944 skærpedes forholdene; sabotageødelæggelserne
øgedes, og en lang række af
schalburgtagehandlinger
fandt sted: Domus
medica, Yachtpavillonen på Langelinie, Borgernes Hus i Rosenborggade,
Studentergården på Tagensvej og i slutningen af juni store ødelæggelser i
Tivoli. Natten mellem den 17. og 18. juli ødelagdes K.B.-hallen ved schal
burgtage. Den 9. juni blev bildroskekørsel og kørsel med lejet bil uden fører
i Storkøbenhavn forbudt af tyskerne, der gjorde gældende, at disse vogne
anvendtes ved sabotagehandlinger; kørsel med last- og varebiler blev forbudt
i tiden kl. 16 til 5 den 24. juni.
Den 25. juni om aftenen dekreterede de tyske myndigheder, med virkning
fra den følgende dag, ny spærretid fra kl. 20 til 5 (ændret til kl. 23 til 5 den
29. juni) samt udstedte forbud mod sammenstimlen og forsamlinger af enhver
art. Bestemmelsen om spærretiden førte til arbejdsnedlæggelser i mange af
hovedstadens virksomheder; den 28. og 29. juni nedlagdes arbejdet kl.
1 2
,
befolkningen tændte bål i gaderne og opholdt sig trods forbudet her i spærre
tiden. Den 30. juni fulgte den almindelige arbejdsnedlæggelse; allerede om
morgenen var sporvognskørslen ophørt, og telefonbetjeningen ekspederede
ingen samtaler. Ved middagstid var
generalstrejken
en kendsgerning; kun
politiet, hospitalspersonalet og arbejderne på værkerne forblev i tjeneste.