30 / 425
16
INDLEDNING
udvikling havde nødvendiggjort evakuering i ikke ringe omfang, og den mod
stand, der fra tyskernes side havde været mod evakueringsarbejdet, var nu
bortfaldet. Krigsårenes erfaringer havde vist, at evakueringen måtte tilrette
lægges efter andre retningslinier og måtte føres til bunds, således at kun de
personer, hvis arbejde ikke kunne undværes til livsvigtige funktioner, blev
tilbage i den evakuerede by. Dette medførte, at de evakuerede måtte spredes
over meget store områder. I København udarbejdedes de nye planer af evaku
eringssektionen under ledelse af luftværnschefen. Der blev organiseret en
særlig forplejningstjeneste, der dels skulle sikre forplejningen af de personer,
der ikke kunne forlade byen og dels af de evakuerede under transporten og
efter indkvarteringen.
Hvad
luftværnet
angår, var det blevet udbygget ved opførelse af 19 under
jordiske lederstationer og et stort antal meldestationer.
1944 .
Året 1944 blev for hovedstaden - som for landet iøvrigt - krigens uhyg
geligste år, hvor den ene voldsomme begivenhed efter den anden opskræmte
og rystede borgernes sind; mord og drab, henrettelse af sabotører, likvidering
af stikkere og andre håndlangere for tyskerne, voldshandlinger, også overfor
ganske sagesløse personer, røveri og ran blev dagligdags begivenheder. Kul
minationen blev »folkestrejken« i juni-juli og politiets arrestation og bort
førelsen af et større antal politifolk til Tyskland i september.
Straks ved årets begyndelse den 5. januar 1944 offentliggjorde de sam
arbejdende politiske partier en udtalelse, i hvilken man fordømte den stigende
attentatvirksomhed og de modstående anskuelsers stræben hinanden efter
livet. Men alle henvendelser i så henseende var uden virkning. I årets første
måneder ødelagdes eller beskadigedes en række københavnske virksomheder
og fabrikker ved sabotage, og tilsvarende udøvedes schalburgtage overfor
andre. Af større
sabotageødelæggelser
kan nævnes: sammenstyrtning af mon
tagehallen hos Burmeister & Wains afdeling ved Wilders Plads og ødelæg
gelsen ved firmaets afdeling på Christianshavn samt i fabrikbygningen, Tegl
holmsgade (bl. a. Always radio), sprængningen af General Motors kraftanlæg
m. fl. Til gengæld ødelagdes eller beskadigedes ved
schalburgtage:
Studenter
foreningen, Palladiums atelier i Hellerup, filmsatelieret Asa i Lyngby, Nordisk
Films Kompagnis atelier i Valby, Kinopalæet, Platanbiografen m. m.
I
slutningen af februar beslaglagde tyskerne Shellhuset og indrettede det
til hovedkvarter for Gestapo.
Den skærpede
boligsituation
og udviklingen, der syntes at udelukke alt
boligbyggeri, bevirkede, at kommunalbestyrelsen i februar 1944 rettede en
fornyet henvendelse til indenrigsministeriet om at gennemføre indgreb til
sikring af en bedre fordeling af den bestående boligmasse. Ministeriet henviste
kommunen til at træde i direkte forhandling med grundejerforeningen og