34 / 425
20
INDLEDNING
hovedstadens virksomheder; bladene udkom igen den 5. juli, og teatre og
biografer genåbnedes.
I disse dage indbragtes til hospitalerne som dræbte eller sårede, der senere
afgik ved døden, og til retsmedicinsk institut som døde over
1 0 0
danske
statsborgere, og de såredes antal beløb sig til adskillige hundrede.
Spærretiden ophævedes den 9. juli, og tyskerne tilbagegav den udøvende
magt til de kompetente civile myndigheder.
Erfaringerne fra folkestrejken gav anledning til, at kommunen lod fore
tage forskellige indkøb af holdbare levnedsmidler, der blev oplagret på egnede
steder indenfor byområdet. Endvidere blev der af private firmaer oplagret
betydelige mængder af levnedsmidler (havregryn, fedt og tørmælk), hvorover
kommunen ved velvilje fra de pågældende firmaers side fik dispositionsret
som nødforsyning for borgerne i tilfælde af, at Storkøbenhavn skulle blive
afskåret fra det øvrige land, eller der skulle opstå kamphandlinger indenfor
hovedstadsområdet. Det drejede sig ialt om en så betydelig varemængde, at
man ville være i stand til at klare en belejring af København en måneds tid.
Efter krigen blev beredskabslageret realiseret, bl. a. til bespisning af tyske
flygtninge, til eksport og til Hollandshjælpen. Ved de københavnske hospitaler
indrettedes nød-vandværker, der kunne tages i brug i tilfælde af nye katastrofe
situationer.
Efter generalstrejkens ophør var det kun så som så med roen i Køben
havn; den 15. august strejkede de københavnske arbejdere som protest mod
drab af 11 sabotører, og den 16. september udbrød der 48 timers strejke
som følge af meddelelsen om, at 200 fanger i Frøslevlejren var ført til Tysk
land. løvrigt forblev tilstandene uændrede, mord og drab og voldshandlinger
fortsatte som ingensinde før.
I maj måned havde de tyske myndigheder udfærdiget anordning om, at
alle danske statsborgere på 15 år og derover af »militære grunde« skulle være
i besiddelse af
legitimationskort;
kortene skulle være udfærdiget inden
1
.
august 1944. I København uddeltes ca. 410.000 legitimationskort i slutnin
gen af juli, men ved efterudleveringen af kortene, der fandt sted fra statistisk
kontor i Hans Nansens Gård, blev ca. 26.000 legitimationskort den 18. august
røvet af sabotører. Herved, og da de illegale kredse iøvrigt var i besiddelse af
eller blev forsynet med blanke kort og de nødvendige stempler, var ordningen
set udfra tyskernes mening med den til en vis grad illusorisk.
Den 19. september om formiddagen under falsk luftalarm besatte tyskerne
politigården og politistationerne og
arresterede politiet.
1700 politifolk over
førtes til tyske koncentrationslejre. Gennem radioen meddelte tyskerne, at
der var indført politimæssig undtagelsestilstand i hele landet, og denne ved
varede til 15. oktober. Harmen imod denne voldsgerning gav sig blandt andet
udslag i en ny storstrejke, der varede til
2 1
. september.
Efter politiets fjernelse florerede tyverier og røverier, og sortbørshandel
foregik åbenlyst på de københavnske gader; røverier i banker, fra pengepost-