37 / 425
INDLEDNING
23
Allerede 14 dage efter cirkulærets udsendelse åbnedes den første station
i Vartov med 100 mand, og den 1. januar 1945 var styrken, indbefattet
chauffører og administrativt personale ialt på 1.136 mand, fordelt på
10
stationer.
Vagtværnets udstyr og tekniske hjælpemidler var yderst mangelfuldt, og
mandskabet og dets ledere savnede politimæssig uddannelse og erfaring,
men alligevel kom korpset i sin korte levetid til at udøve en betydelig præ
ventiv virksomhed, selvom det våbenløse mandskab naturligvis i talrige til
fælde måtte give op. Fra de tyske og tyskkontrollerede organer var vagtværnet
udsat for talrige overgreb og chikanerier, hvilket i ikke ringe grad hindrede
dets arbejde; i ca.
1 0 0 0
tilfælde havde vagtværnet episoder og sammenstød
med besættelsesmagten eller de tilknyttede korps, og det hændte ofte, at
vagtværnsfolk blev arresteret under udøvelse af deres tjeneste og udsat for
overlast.
6
byvagter satte livet til, og 12 blev hårdt sårede. En samlet oversigt
over vagtværnets virksomhed i tiden 25. oktober 1944-13. maj 1945 er
anført nedenfor:
Anmeldelser fra publikum fremsendt ubehandlet fra
vagtværnet til statsadvokaten og andre myndigheder 18.481
Anmeldelser fra publikum, hvor vagtværnet har op
taget rapport efter udrykn ing .................................... 11.352
Forhold konstateret og behandlet under patruljetje
neste m. v .......................................................................... 10.449
Anholdelser foretaget af vagtværnet ........................... 3.397
Det er et forbavsende stort antal forbrydere, det lykkedes vagtværnet at
pågribe; under hele dets funktionstid ikke mange færre arrestationer end
politiet normalt havde. Herved må dog blandt andet den uhyggelige stigning
i kriminaliteten tages i betragtning.
Den 13. maj 1945 tiltrådte politiet igen sine normale funktioner, og den
24. maj 1945 blev vagtværnsstyrken ved en parole på politigården over
draget til politiet. I efteråret 1945 fik vagtværnet tildelt bevogtningstjenesten
af en del af de tyske flygtningelejre i København, blandt andet den store
Kløvermarkslejr. Korpset ophævedes definitivt den
1
. oktober 1947.
Vagtværnet var ikke politi og ønskede ikke under nogen form at gøre
polititjeneste eller have noget som helst samarbejde med tyskerne eller de til
dem knyttede organisationer og korps. Som helhed forstod den københavnske
befolkning, politiets folk og anklagemyndigheden meningen med vagtværnet,
og ved korpsets overgang til politiet lød der kun lovord om den virksomhed,
som vagtværnet havde udøvet, og det fremhævedes, at ikke alene borgerne,
men også politiet var vagtværnet megen tak skyldig.
Aktionen mod politiet nødvendiggjorde en yderligere reorganisation af
luftværnets organisation,
overborgmesteren blev luftværnschef med belysnings-