35 / 425
INDLEDNING
21
Vagtværnsstation.
bude og fra pengetransporter forekom i den følgende tid med korte mellem
rum. Kun få turde færdes på gaderne efter mørkets frembrud, biografer og
selv danserestauranter stod tomme, og i stedet florerede smugkroer og spille
buler. Tyskerne agtede ikke selv at erstatte politiet, og det danske samfund
måtte derfor regne med helt at være overgivet til retsløsheden. Der danriedes
straks en række frivillige vagtværn for butikker, boligkomplekser og rundt
om i villakvartererne, men selv med megen offervilje måtte disse foranstalt
ninger naturligvis være utilstrækkelige, og det stod klart for alle, at der på
en eller anden måde måtte skabes et organ, der på mere effektiv vis kunne
varetage politiets funktioner. Indenrigsministeriet henstillede indtrængende
til kommunerne under de foreliggende omstændigheder dels at oprette en
kommunal vagt til sikring af den almindelige ro og orden, dels at overtage
en række af de civile forretninger, der hidtil havde været varetaget af politiet.
Resultatet af de mellem statsmyndighederne og Københavns kommune førte
forhandlinger blev oprettelsen af
D et kommunale vagtværn,
der gennemførtes
i henhold til justitsministerielt cirkulære af 11. oktober 1944, med fast antaget
personale under overledelse af borgmesteren for magistratens
1
. afdeling 1).
Vagtværnet fik til opgave at søge forbrydelser hindret, særlig drab, brand-
t) Ved justitsm inisteriel bekendtgørelse af 7. novem ber blev politiets forretninger af civil og adm inistrativ
art i K øbenhavn for største parten m idlertidig henlagt til m agistraten.
Københavns kommune
1940-1955.
3