29 / 425
INDLEDNING
15
dannede indledning til de næste års terror og voldshandlinger. Den hidtil
forløbne tid siden besættelsen den 9. april 1940 havde naturligvis for Kø
benhavn og for bystyret betydet utallige vanskeligheder og ubehageligheder
på grund af samarbejdet med besættelsesmagten og de krav, som denne stil
lede. Men det var dog først i 1943, at borgerne for fuldt alvor kom til at
mærke, hvad det ville sige at være besat af fjendtlig magt.
En række
sabotagehandlinger
mod forskellige københavnske fabrikker,
mod jernbanerne og den tyske værnemagt nåede en foreløbig kulmination
med ødelæggelsen af Forum den 24. august. Fra regeringen og samarbejds
udvalget var der den
2 1
. august udsendt et opråb, hvori befolkningen under
henvisning til den senere tids begivenheder af faretruende karakter opfordredes
til ikke at lade sig provokere til uoverlagte handlinger og til at vise ro og
besindighed. 400 tillidsmænd fra hovedstadens faglige og politiske organisa
tioner vedtog få dage efter en resolution til hovedstadens arbejdere, hvori
disse opfordredes til kun at følge de paroler, som udstedtes af de ansvarlige
organisationer. Også dansk erhvervslivs hovedorganisationer udsendte et op
råb med tilslutning til regeringens appel til befolkningen.
Men vendepunktet var indtrådt, befolkningens tålmodighed var udtømt,
og tyskerne var indstillet på at gå hårdt frem. Den 28. august 1943 afslog
regeringen en række tyske krav om indførelse af undtagelsestilstand og spærre
tid, forbud mod strejker, indførelse af tysk pressecensur, standretter og døds
straf for sabotage. Den tyske øverstbefalende proklamerede da militær und
tagelsestilstand i hele landet, og denne blev først ophævet den
6
. oktober.
Hærens og flådens officerer og mandskab interneredes (men hjemsendtes i
oktober), og der indførtes spærretid fra kl. 21 til 5 (der vedvarede til 10.
februar 1944) og foretoges talrige arrestationer (heriblandt også medlemmer
af borgerrepræsentationen). Ministeriet Scavenius trådte tilbage, og noget nyt
ministerium udnævntes ikke; indtil krigens ophør lededes ministerierne af
departementscheferne og generaldirektørerne. Den 2. oktober indledtes ak
tionen mod de danske jøder; en del arresteredes og førtes til koncentrations
lejren i Theresienstadt, men størsteparten lykkedes det som bekendt at flygte
til Sverige.
Københavns kommune fik i efteråret tyskernes vrede at føle ved en række
bøder
på ialt
8
V
2
mill. kr., der på hele hovedstadsområdets vegne blev af
krævet byen som følge af angreb på tyske soldater og sabotagehandlinger; i
september drejede det sig i et tilfælde om
1
mill. danske kr. og i et andet
tilfælde om V
2
mill. kr. I oktober måned måtte kommunen betale 5 mill. kr.
som følge af et attentat i café »Mokka«, hvor 3 tyskere dræbtes og 22 såredes,
alle tilhørende besættelsesmagten. Endelig måtte kommunen i december ud
rede en bod på
2
mill. kr. i anledning af, at en tysk soldat var skudt ned i
Vester Voldgade.
I efteråret 1943 blev
evakueringsarbejdet
efter at have ligget stille i over
tre år taget op igen. Oplysningerne fra udlandet tydede i høj grad på, at krigens