319 / 425
KØBENHAVN OG OMEGNSKOMMUNERNE
305
Sådanne henstillinger skal besluttes med mindst
2U
majoritet af samtlige
samrådets repræsentanter, uanset de mødtes antal.
Denne formulering understreger stærkt, at rådet kun er at betragte som
et forum for drøftelser, og at det ingen besluttende myndighed har.
Samrådet skal holde ordinært møde to gange årlig, i april og oktober
måned, og iøvrigt når foreliggende spørgsmål måtte gøre det ønskeligt.
Spørgsmål, der ønskes drøftet, bør sendes skriftligt til formanden, som
kan foranledige, at sagen undersøges og belyses nærmere i et dertil nedsat
undersøgelsesudvalg bestående af 2 repræsentanter valgt af Københavns amts
sognerådsforenings bestyrelse og 1 repræsentant valgt af Københavns amts
råd, og 1 repræsentant for hver af kommunerne København, Frederiksberg
og Gentofte. Undersøgelsesudvalget har ikke besluttende myndighed.
Ændringer i samrådets arbejdsregler kan kun ske med mindst 2/3 majoritet
af samtlige samrådets repræsentanter.
Samrådet holdt sit første, konstituerende møde den 26. april 1956. Her
valgtes borgmesteren for Tårnby kommune til formand og Frederiksbergs
borgmester til næstformand.
Etableringen af hovedstadskommunernes samråd betegner formentlig for
en årrække slutresultatet af bestræbelserne for at skabe en forfatningsmæssig
fællesrepræsentation for hovedstadsområdets kommuner. Og selv om resul
tatet synes at ligge meget langt fra de planer, som hovedstadskommissionens
flertal fremsatte, så må det erindres, at der i de forløbne år, således som det
er skildret i de foregående afsnit, ved statsmagtens initiativ og under med
virken af repræsentanter for de implicerede kommuner er taget flere, meget
betydningsfulde, byplanmæssige og trafikale opgaver op til løsning.
De befolkningsmæssige og økonomiske forskydninger, som realisationen
af de foreliggende planer vedrørende disse opgaver vil medføre inden for
hovedstadsområdet, kombineret med virkningerne af de ændringer i kom
munernes finansielle stilling, som en kommende skattereform vil have, kan
muligvis føre til en ændret indstilling til spørgsmålet om skabelsen af et
egentlig hovedstadsråd med forfatningsmæssige beføjelser.
b. D e n b e fo lk n in g sm æ ssig e o g ø k o n o m is k e u d v ik lin g ind en fo r
h o v e d sta d som rå d e t.
I 1940 henregnedes til hovedstadsområdet foruden de 3 hovedstadskom
muner de 11 omegnskommuner: Birkerød, Brøndbyerne, Gladsaxe, Glostrup,
Herlev, Hvidovre, Hørsholm, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Søllerød og Tårnby.
Denne afgrænsning af hovedstadsområdet stammede fra statistisk kontors
undersøgelse i 1930, jfr. stat.mdskr. 6. årg. nr. 6 -8 .
I årene efter 1930 skete der imidlertid en meget kraftig befolkningsmæs
sig, bebyggelsesmæssig og trafikal udvikling, der rakte langt uden for de
nævnte grænser. Efter at hovedstadskommissionen i 1948 havde afgivet sin