314 / 425
3 00
KØBENHAVN OG OMEGNSKOMMUNERNE
3.
K ø b e n h a v n se g n e n s k lo a k e rin g .
Nøje sammenhængende med bebyggelsens udvikling er spørgsmålet om
kloakeringsanlæggene, der ofte må gå på tværs af kommunegrænserne. De
kloakerede områder i Københavnsegnen udgør desuden ikke et sammen
hængende hele, men består af en række selvstændige kloak-oplande, ofte med
små utilstrækkelige rensningsanlæg. Den stærkt stigende bebyggelse i egnen
må gøre det ønskeligt at erstatte de små anlæg med større og mere effektive
anlæg. Herved opstår også spørgsmålet, om der skal etableres store effektive,
biologiske rensningsanlæg eller i visse tilfælde store trykledninger, som fører
spildevandet langt ud fra kysten. Disse problemer fører til nødvendigheden
af en samlet planlægning for hele området, og til at undersøge disse spørgsmål
nedsatte landbrugsministeriet i juli 1952 et
u d v a lg til u d a rb e jd e lse a f en
g en era lp la n fo r h ele K ø b e n h a v n se g n e n s k lo a k e r in g .
Udvalget, hvori sidder re
præsentanter for staten, København og Frederiksberg, Københavns og Frede
riksborg amt samt omegnskommunerne, har arbejdet med problemerne ved
rørende Mølleåen og Harrestrup å, men nogen endelig plan kan først forven
tes at fremkomme i løbet af 1957.
4.
B y g g e s tø tte lo v g iv n in g e n .
Samtidig med det under 5 omtalte forslag om ændringer i reglerne for
omegnskommunernes styrelse i marts 1952 fremsatte indenrigs- og bolig
ministeren forslag til lov om ændringer i byggestøttelovgivningen vedrørende
hovedstadsområdet.
Motiveringen for det sidstnævnte forslag var den, at da København, Fre
deriksberg og Gentofte snart er fuldstændig udbyggede, må en stigende del af
byggevirksomheden henvises til omegnen. Men de enkelte omegnskommuner
var betænkelige ved de økonomiske følger, som det voksende byggeri fører
med sig. Overensstemmende med det, der var gjort stærkt gældende i hoved
stadskommissionen, anførtes det, at det at skaffe boliger til hovedstadens
befolkning, ikke er en opgave, som alene påhviler en enkelt af omegnskom
munerne. Denne opgave kan på længere sigt kun løses i et vist fællesskab
inden for hovedstadsområdet. Endvidere blev det gjort gældende, at udbyg
ningen af de fjernere liggende kommuner næppe fuldt ud ville medføre en
tilsvarende forbedring af skatteevnen i disse kommuner, bl. a. fordi udbygnin
gen af erhvervsvirksomheder ikke sker i samme takt som udbygningen af
beboelsesejendomme.
Ifølge lovforslaget skulle for det første et eventuelt tab på de garantier, som
hovedstadsområdets kommuner måtte yde i h. t. byggestøttelovgivningen, for
halvdelens vedkommende fordeles på kommunerne i forhold til deres ind
byggertal. Endvidere skulle udgifterne til huslejenedsættelse for børnerige
familier samt tilskuddene til social-filantropisk byggeri fordeles på kom-