316 / 425
302
KØBENHAVN OG OMEGNSKOMMUNERNE
Udsigt fra gastårnet over industrikvarteret i Gladsaxe, oktober 1952.
stadsområdet kunne det på forhånd synes nærliggende, om såvel Gentofte
som de øvrige større omegnskommuner opnåede samme forfatningsmæssige
stilling som landets købstæder. En sådan ordning ville imidlertid medføre, at
kommunerne hver inden for sit område kom til at overtage ikke blot lande
vejene, men også sygehusvæsenet, og at beskatningen til amtskommunen
bortfaldt. Dette ville få dybtgående konsekvenser såvel for omegnskommu
nerne som for amtskommunen, der ville blive stærkt reduceret. En sådan
udvikling forekom i hvert fald for tiden ikke ønskelig.
Derimod fandtes det rimeligt og naturligt, at der tilvejebragtes mulighed
for at tillægge de større, bymæssigt bebyggede kommuner i Københavns amts
rådskreds en kommunalretlig stilling svarende til den, der med hjemmel i
købstadkommunalloven var tillagt Gentofte kommune.
Under lovforslagets behandling på rigsdagen blev den kreds af kommu
ner, som forslaget omfattede, udvidet, således at der ved
lo v nr. 181 a f 2 0 . m a j
1 9 5 2 om æ nd ring er i de k ø b e n h a v n s k e o m e g n s k o m m u n e r s sty re lse m . m .
blev
skabt mulighed for at give samtlige de 19 omegnskommuner samme forfat
ningsmæssige stilling som Gentofte, den såkaldte »Gentoftestatus«. Den foran
nævnte bestemmelse i købstadkommunalloven blev nemlig ved nævnte lov af
fattet således: »De i denne lov givne regler kan af indenrigs- og boligministe
ren efter indhentet erklæring fra amtsrådet og vedkommende kommunal
bestyrelse gøres gældende for Ballerup-Måløv, Birkerød, Brøndbyvester-
Brøndbyøster, Dragør, Farum, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hersted