indebar en ny forfatningsmæssig organisation af kommunerne (kommune
sammenslutninger, oprettelse af forbundsråd og hovedstadsråd), betragtes
som opgivet. Men i de forløbne år har der været ført adskillige forhandlinger
om muligheden for at skabe et på frivilligt - ikke lovbestemt - grundlag hvi
lende samarbejdsorgan for hovedstadsområdets kommuner.
Disse forhandlinger resulterede i, at Københavns amts sognerådsforening
i maj 1955 indkaldte repræsentanter for hovedstadsområdets kommuner og
amtsrådene i Københavns, Roskilde og Frederiksborg amtsrådskredse til et
møde. På mødet blev der fremlagt forslag om et samarbejde på frivillig basis
gennem et udvalg, betegnet hovedstadskommunernes samråd, der ikke skulle
have nogen besluttende myndighed i kommunale anliggender, men skulle
være et forum for drøftelse af spørgsmålene kommunerne imellem.
Forslaget tiltrådtes af mødedeltagerne, og der nedsattes et forberedende
udvalg. Efter at dette havde indhentet udtalelser hos de implicerede kommu
nalbestyrelser, indkaldtes til møde den 13. januar 1956, hvor det endeligt
vedtoges at oprette
'»hovedstadskommunernes samråd«,
og hvor samrådets
arbejdsregler blev vedtaget, jfr. for Københavns vedkommende b. f. 1955—
56, s. 461 f. og 1785 f. og till. s. 519 f.
Samrådet omfatter herefter ialt, foruden Københavns amtsråd, 26 kom
muner, nemlig: København og Frederiksberg, alle de 20 kommuner i Kø
benhavns amtsrådskreds, 3 kommuner i Frederiksborg amt: Birkerød,
Farum og Hørsholm samt Karlslunde-Karlstrup kommune i Roskilde amts
rådskreds.
Kommunerne er repræsenteret således, at København har 7 medlemmer,
Frederiksberg 2, Københavns amtsråd 3 medlemmer og hver af de 24 til
sluttende kommuner uden for København og Frederiksberg har 1 medlem,
således at rådet ialt omfatter 36 repræsentanter.
Repræsentanternes valgperiode er den samme, som gælder for valgene
til kommunalbestyrelserne. Samrådet vælger formand og næstformand samt
sekretær ved almindelig stemmeflerhed. Valget gælder for samrådets valg
periode.
I arbejdsreglerne hedder det endvidere, at kommuner i Frederiksborg og
Roskilde amter, som er beliggende inden for det til enhver tid afgrænsede
storkøbenhavnske byudviklingsområde, har ret til at tiltræde samrådet og i
så tilfælde ret til at vælge en repræsentant for hver kommune til dette.
Ved samrådets behandling af sager, der berører kommuner, som ikke er
repræsenteret i samrådet, tilkaldes repræsentanter for de pågældende kom
muner, dog uden stemmeret.
Samrådets
formål
er at forhandle spørgsmål af fælles interesse, at drøfte
eventuelle mellemkommunale uoverensstemmelser samt på dertil given for
anledning at undersøge spørgsmål, som naturligt henhører under samrådet
og eventuelt derom at rette henstillinger til de pågældende kommuner eller
andre, som forholdene berører, til ministerium eller andre myndigheder.
30 4
KØBENHAVN OG OMEGNSKOMMUNERNE