102 / 386
Kjøbenhavneri for 50 til 60 Aar siden
99
for det kgl. Tog, hvor det kom forbi, og Kongen kastede ven
lige Blikke til alle Sider. Man steg nn i Baa,den. I den kgl.
Chaliippe, hvor Prindsesserne og Hoffets Damer befandt sig
(Dronningen var sjælden med) stod Kongen selv til Bors, og
Hofpersonalet fulgte efter stundom i tre til fire Baade. Oeli-
lenschlæger skildrer Sejladsen paa følgende Maade i sit Digt
„Frederiksberg“ :
„Den store Sværm jeg følger;
I Haven den sig spreder
Imellem Blomsterløvene som Bække.
Nu paa Kanalens Bølger
Et Tog sig tilbereder:
Gondolen flyder hvid fra dunkle Hække.
Nn Aarerne sig stræ kke;
R oerkarle dem i broget Dragt bevæge.
F ørst Baaden frem sig lister
Med røde Hoboister,
Som høit paa blanke Instrum enter lege;
Saa komm er H erreskaren
Og kjæ kke Damer, som ei frygte Faren.
Nu Sværmen sig paa Stranden
Med Heftighed frem skyder;
Forgjæves hisset B ajonetter blinker
Een trjd dter paa den Anden,
Man gjennem Busken bryder.
Paa Græsset gaaes, at ei man sig forsinker.
Thi Dannebroge vinker,
Dets røde Flige sig i Bølgen væde.
F r e d r i k og C a r o lin e ,
M a ria , V ilh e lm in e ,
Kostbare Fragt! I alle Danskes Glæde!
Stort svulm er Purpurfloret
Med [hviden Kors; thi K o n g e n staaer ved R oret“.
Og Mængden fulgte med; overalt trængte og skubbede man
sig frem for at se et Blink af Toget og af den kjære Lands-
fader, og for at høre Musiken. Naar Sejladsen nu havde varet
omtrent en Time, tog de Kongelige over til det kinesiske
Lysthus for at drikke The, og naar dette var sket, vendte
de Kongelige og Følget paa lignende Maade gjennem Kana
len tilbage til Slottet.
Paa et Par af disse Fa rte r paa Kanalerne i Frederiksberg
Have var jeg med, og dermed forholdt det sig paa følgende
Maade: I samme Hus, hvor mine Forældre boede, logerede
en Hoboist ved Kongens Begiment. Jeg var sex til syv Aar
gammel, Hoboisten syntes godt om mig, og jeg fulgte af og til
7
*