100 / 386
vi ogsaa af H jertet Deres Majestæt! Kongen leve!“ og saa
raabte de, baade store og smaa, men da jeg hørte det, sagde
jeg bare: „Tak, Børn! Tak!“ og skyndte mig at komme bort,
for det kunde jo gjøre Opsigt. Det var rigtig meget pæne
Folk allesammen, og glade var de tilgavns.“ Westergaard var
.1. Davidsen: Fra det gamle Kongens Kjøbenhavn-
7
Kjøbenhavneri for 50 til 60 Aar siden
97
meget forlegne?“ sagde Westergaard. — „Aa det kan jeg dog
ikke sige!“ svarede Frederik den Sjette, „det forstaar sig, de
sprang strax op fra Bordet allesammen og nejede og bukkede,
og saa sagde et højt ungt Menneske meget kjønt: „Det ønsker