203 / 386
skjelligste Livsstillinger, fandt de en fælles Tilslutning i en
stærk Frihedsstræben. Som alt nyt og uvant var denne dog
ikke ganske klar, idet den famlede efter bestemte Former.
Den gjorde sig mere gjældende i F raser og Doktriner end i
positive Begreber og Principer. Den hentede sine Ideer og
sine Idealer fra det, der var alle bekjendt, og saaledes vil
det forstaas, at den første franske Revolution med dens Re
su ltater og store Personligheder omfattedes med Enthusiasme
af disse unge Mennesker. De beærede hverandre med Navne
fra hin Periode. Der var en Danton og en Camille Desmoulins,
men ogsaa efter Girondinerne opkaldtes adskillige, og for at
der ikke skulde savnes en Modsætning, var der en Talleyrand
og en Metternich. Der blev diskuteret og holdt Taler. „Kjøben-
havnsposten“, som dengang var Frihedens Evangelium, blev
oplæst og kommenteret. Man forsøgte sig ogsaa i Bladartikler,
og fra nogle unge Mennesker i denne Kreds udgik Ideen til
Vittighedsbladet „Korsaren“, der blev stiftet og med stort
Talent ledet af M. Goldschmidt. Navnlig i Begyndelsen hørte
flere af dem til Bladets Medarbejdere. Goldschmidt nævner
dem i sine „Livs-Erindringer og Resultater“ ; det var Paul
Chievitz, den senere saa bekjendte Forfatter, dengang Kom
mis paa et liandelskontor, Kopist Ludvig Bisserup og Arboe
Maler, theologisk Student, en højst ejendommelig Figur, der
kaldte sig Kammerjunker Busk og under dette Navn er gaaet
igjen i Chievitz’s og Adolf Reckes Vaudeville „En Fo rtid“.
Han vil senere nærmere blive omtalt.
Det var altsaa Frihedsmænd, Alvorsmænd, som stræbte
at lægge Sten til det Værk, der pludselig stod oprejst i 1848;
men alligevel kunde de ikke ganske emancipere sig fra For
tidens Idyl og Traditioner. Den fidele Retning, der viste sig
i et lystigt Komment, med den rygende Punchebolle og Drikke
sange, spillede ligesom ubevidst over i den Tids Frihedssvær
merier. Haand i Haand hermed gik de æsthetiske Interesser,
som ikke sjælden truede med at tage Luven fra Politiken.
En Digtsamling af Chr. W inther eller af H. P. Holst, en ny
Novelle af Carl Bernhard eller af Forf. til „En Hverdags
historie“, et Stykke af Heiberg eller af Henrik Hertz, der
iøvrigt var kommen i Vanry ved sin Bog „Stemninger og
T ilstande“, bleve meget ofte slemme Konkurrenter til Be
tragtninger over Finanstilstanden, over Hofholdningen, over
det militære Gamachevæsen o. s. v. og satte Gemytterne i Be
vægelse. De vare flittige Komediegængere, saa vidt Pungen
strakte til, og Theatrets Præstationer vare et meget frugtbart
200
En dramatisk Privatforestilling i Frederik VI.s Tid