trods ivrige Protester og Forsikringer om, at det nok skulde
gaa ved Forestillingen. Selvfølgelig fremkom der Insinuatio
ner om Kabaler og Intriger, og en fjendtlig Stemning gjorde
sig gjældende. Omsider lik man dog en upaaklagelig rtolie-
besætning i Stand. Kongelig Skuespiller blass paatog sig aL
udføre Jeronimus,
Assessor pharm.
Flagen, en i sin lid megeL
bekjendl Personlighed, havde vi til ivlagdelone, til Leonora
en Skrivelærer B., til Pernille Uhrmager Voiteien, kongelig
Skuespiller Kragh, paatog sig at spille Philemon, til Henrik
var Lhievitz selvskreven, til Magister Rosiflengius en medi
cinsk Kandidat, nuværende Læge IL, til Gottfred Kontorist
B. Henriques, og til de øvrige Smaaroller saavel i Stykket
som i Efterspillet fandtes der ligeledes bekvemme Kræfter,
blandt hvilke ogsaa jeg havde
111111
Part. Da „Det lykkelige
Skibbrud“ ikke kunde udfylde den hele Aften, besluttede man
desuden at opføre en lille Vaudeville af Hiilerup „Spøgeriet
paa lie rreg aa rd en “, hvori Skuespillerne P.ætges og W'alLz paa
tog sig at udføre Hovedrollerne. Til Mellemak tmusiken fik
vi et lille, men godt Orkester, deriblandt flere Kapeimusici.
Prøverne tog nu deres Begyndelse, og det viste sig da, aL
Valget af de spillende slet ikke var ilde. Der var dog nok
af Vanskeligheder og livaklerier. Nogle indfandt sig ganske
uforberedte, andre udeblev ikke sjældent al' en eller anden
Grund; men saa blev der sat en ret anseelig Bøde for Ude
blivelsen, og det hjalp. Omsider bestemtes Forestillingen Lil
den 7. Marts. EL Opslag underrettede Foreningens Medlemmer
derom — th i del var bestemt, at kun disse qg deres Damer
skulde have Adgang —, og i et Par Dage vare alle Billetter
udsolgte.
.
,
,
1
i
i
:
i
;
i .
Lokalet var Tlieatret i lille Ivannikes Lræde, meget uhel
digt og indskrænket, men det eneste, vi havde at holde'os til.
At faa Hof tlieatret indsaa vi var en Umulighed, Liii i Frederik
den Sjettes sidste Dage blev Læseforeningen betragtet som en
Art revolutionær Klub, og vi vare overbeviste
0111
, aL et An
dragende om at benytte det, selv til et saa veldædigt bore
tagende, vilde blive afslaaet. Desuden vilde vi, hvis Tilladelsen
mod al Forventning var bleven opnaaet, ikke kunne tumle
os saaledes, som vi havde i Sinde. Der var nok det forhen
omtalte lille Tlieater paa Kongens Nytorv, men det var op
taget og tillige endnu mindre brugbart end deL i lille Kannike
stræde. Da det sidstnævnte hører til det Kjøbenhavn, som
allerede for flere Aar siden er forsvundet, kan en iilie Be
skrivelse deraf mulig interessere, for at den nuværende Gene
En dramatisk Privatforestilling i Frederik Vl.s Tid
203