lede Indstuderingen, antog vi, at det nok kande gaa. E t Fo r
slag om at overdrage de kvindelige Roller i Stykket til et
P a r Damer, der spillede i de bestaaende dramatiske Selska
ber, blev ubetinget forkastet nærmest af den Grund, at disse
Rollers Udførelse af Mandfolk vilde forøge den komiske Virk
ning, hvilket man jo ogsaa vidste fra Stndenterkomedierne.
Hvorfor vi valgte „Det lykkelige Skibbrud“, havde en særlig
Grund. Der var noget meget tidssvarende i dets Tendens.
Derved at Holberg paa en vis Maade havde tegnet sig selv
i Philemon ved at gjøre ham til Repræsentant for en Skribent-
virksomhed, der for en Del gik ud paa at luge op i det Ukrudt,
som overalt fandtes i det daværende Samfundsliv, kunde denne
typiske Hovedperson taiges til Indtægt for Nutidens liberale
Presse, der havde stillet sig til Formaal at reformere Samfund
og Statsinstitutioner, og hvis Repræsentanter havde ligesaa
indgroede Fordomme, ligesaa store Møjsommeligheder og P la
gerier at kæmpe med som Philemon-Holberg i sin Tid. Paa
den anden Side var en Figur og en Karakter som Magister
Rosiflengius overordenlig brugbar til Illustrering af det offi
cielle og ikke-officielle Spytslikkeri, som Pressen drog stærkt
til Felts imod. Hertil kom, at der var en Scene, den nemlig
mellem Gottfred og Henrik, der siddende hver paa en Af
viser opregne de Frugter, som deres respektive bierrers Skrive
rie r have indbragt, der ypperlig kunde omskrives saaledes, at
den kom til at indeholde mangfoldige politiske og satiriske
Hentydninger til Datidens Forhold, Begivenheder og bræn
dende Spørgsmaal. Hvorledes dette skete, vil man senere e r
fare. Endelig kunde den broutende, med tydsk Akcent talende
Officier, Jakob von Thyboes Gjenganger i Efterspillet, for
trinlig benyttes til en K a rrikatu r af en højtstaaende Militær,
som dengang paa Grund af forskjellige Foranstaltninger og
offenlige Udtalelser var i stor Miskredit og idelig Gjenstand
for Bladenes Angreb.
Der blev nu skredet til Rollefordelingen. Der maatte he r
ved udfoldes en ikke ringe Grad af Diplomati; thi mange, som
troede sig kaldede, viste sig lidet hørende til de udvalgte.
E t snildt Hoved foreslog endog at lade trække Lod om Rol
lerne eller ogsaa at lade dem sætte til Auktion og det ind
komne Beløb tilflyde de stormflodlidte. Dette fandt dog ikke
Anklang. Allerede ved Læseprøven viste det sig, at nogle,
hvem man havde tiltroet de bedste dramatiske Evner, eller
som indbildte sig at være i Besiddelse af saadanne, vare al
deles umulige, og de bleve derfor uden Skaansel kasserede,
202
En dramatisk Privatforestilling i Frederik VI.s Tid