K jø b en h a v n sk e Originaler
offenlig Rolle, idet han ved sin Virksomhed gjorde sig værdig
til at være Formand for alle Kjøbenhavns Kommersbrødre,
som da ogsaa samlede sig om ham og saa op til ham med
stor .Ærbødighed. Han var en velset Gjæst paa offenlige Ste
der, thi han havde ikke blot en anselig Hale med sig',’ men
der indfandt sig paa de Steder, han søgte, mange alene for at
høre hans Indfald og Fortællinger om Meriter, der just ikke
altid vare af den delikateste Natur. Han var en Art moderne
Falstaff. Drikkebroder i dette Ords egenlige Forstand var han
paa ingen Maade, men han yndede et godt Glas Vin, og dette
var hans Beundrere og Tilhørere ogsaa meget villige til at
række ham, naar han blot ønskede det. Han var en stor
Fjende af Vægtere og Politi, med hvem han laa i en stadig
Krig, og da den offenlige Ordens Haandhævere i Reglen i
denne aabenbare Fejde trak det korteste Straa, nærede de i
den Grad Respekt for ham, at de endog undgik ham og nødig,
selv naar hans Optræden var af den groveste Natur, vilde
anholde ham, men helst lod ham løbe. Herom har man føl
gende Historie:
K. havde væddet med et P a r Bekjendte om, at han ikke
kunde blive arresteret, selv om han begik nok saa store Gal
skaber. Til Udførelsen af dette Væddemaal løb han en Aften
i Gothersgade som af Vanvare den derværende Vægter om
kuld, og Følgen var, at han og en god Ven, der var med som
Vidne, bleve af Vægterne, der ilede til ved deres Kamme-:
rats Stød i Piben, bragte hen til daværende Politimester, Ju-
stitsraad Hvidbergs Bopæl. Her sattes de under Bevogtning
i Ivjælderstuen, medens en Betjent underrettede Politimeste
ren om, at K. og en anden Herre vare blevne anholdte.
Hvidberg, der netop havde klædt sig paa for at gaa i Klub
ben og desuden havde faaet nok af K.s Streger til at ville
indlade sig videre med ham, befalede, a
t.deanholdte skulde
løslades, da Affæren ingen Betydning havde. Triumferende
drog K. nu sin Vej, men han mente dog, at der maatte endnu
en Prøve til, for at det yderligere kunde konstateres, hvor
vanskeligt det var at blive arresteret i den gode Stad Kjøben-
havn.
Efter at have flyttet nogle Skilte, ringet paa Gadeklokker,
sunget og pebet, uden at det aarvaagne Politi var bragt i Be
vægelse, begav Vennerne sig endelig hen i den saakaldte Æble-
skiveklub i en lav Stue i Pilestræde. Det førsle, de gjorde,
var at løfte Gadedøren af og sætte den saaledes, at den maatte
falde ved det letteste Stød. Derpaa gik de ind i Klubben. Denne