FraDetGamleKongensKjøbenhavn

3 3 2

K jø b e n h a v n s k e Originaler

holdtes af et Pa r gamle Damer, hvoraf den ene paa Grund af

den Fjerbusk, der smykkede hendes Kappe, blev kaldet „Kane

hesten“. Hun kjendte K., og da liun saa ham træde ind, fik

hun mørke Anelser. Disse gik snart i Opfyldelse. En ældre

Mand sad i et Hjørne af Værelset og fornøjede sig med en

Portion Æblegrød med Faaremælk. K. gik hen til ham, spurgte

ham meget høflig, hvad det var, han forlystede sine Spise-

organer med, og da han havde faaet det korte Svar: „Æble-

grød med Faaremæ lk“, anbragte lian sine Fingre i Mælken

for at smage derpaa og sagde: „Jo ganske rigtig, det er Faare

mælk, men denne Mælk passer ogsaa ganske fortræffelig til

Deres Hoved, min ærede H erre !“ Herover blev den tiltalte,

som man jo let kan tænke sig, meget vred. Der opstod en

Strid, hvori da ogsaa Damen med Fjerbusken blandede sig,

idet hun fandt det uforskammet, at hendes Gjæster bleve

fornærmede, og da K. replicerede paa en Maade, der var

krænkende for den gamle Dames Værdighed, og især da hun

blev betitlet som „Kanehoppe“, stormede hun ud for at skaffe

fat paa Vægteren og faldt, saa lang hun var, med den løs-

staaende Dør. Men hurtig kom hun op og forlangte af Væg

teren, der kom til ved Støjen, at han skulde arrestere Rolig-

hedsforstyrrerne. Dette stred mod hans Instrux ; det var ham

forment at gaa ind i Husene; skulde nogen arresteres, maatte

det ske paa Gaden. Denne Samtale hørte K. og hans Følge-

svendj og de tilbød nu ganske rolig at lade sig arrestere ude-

paa Gaden.

Saaledes bleve de atter førte til „Bopælen“, Her var Ju-

stitsraad Hvidberg kommen hjem fra Klubben og skulde lige

til at gaa til Sengs. Da Meldingen kom, at K. og den anden

vare bievne anholdte for Optøjer, udbrød han: „Aa, lad dem

gaa Pokker i Vold! Sig til

K„ at han skal komme op til

mig i Morgen paa Kamret.“De bleve strax løsladte, og K.

havde nu paa den mest afgjørende Maade vundet sit Vædde-

maal. Men den næste Dag foregik der en ejendommelig Scene

paa Politikamret. K. var her den ordførende. Han satte Politi

mesteren i Rette, fordi han ikke havde ladet dem arrestere,

skjønt de vare aldeles villige til at erkjende, at de havde

gjort Optøjer, og erklærede, at han agtede atindgaa med en

Klage derover til Kancelliet. Enden blev, at Hvidberg af sin

egen Lomme maatte betale den Mulkt, han allerede havde

dikteret K. og hans Følgesvend til Protokollen.

Denne Begivenhed, der kaster et Strejflys over de kjøben

havnske Polititilstande i Datiden, giver tillige en Idé om Be-